Den første industrielle revolution strakte sig kul- og dampdrevet fra Skotland og til resten af verden.
Undervejs forandrede byer, infrastruktur, uddannelser og samfund sig, ligesom vi fik Stephensons damplokomotiv, Karl Marxs Kapitalen og Henry Fords samlebånd.
200 år efter er en anden omstilling i gang. Den er digital.
Og har ifølge forfatter og professor Jan Damsgaard fra CBS et lige så stort potentiale for at forandre vores verden.
Pointen er, at vi ikke længere anvender it til at nedbringe omkostninger og øge effektivitet, men til at udfordre hele forretningen.
Jan Damsgaard fra CBS har skrevet bogen "Den digitale omstilling - 9 radikale udfordringer erhvervslivet skal overleve" om, hvordan dette er sket - og hvordan du skal forholde dig til omstillingen.
Nu har vi Jan Damsgaard i studiet til en snak om:
- "Winner-takes-it-all"-effekten, hvor den digitale omstilling betyder, at de dominerende virksomheder rydder hele bordet på et bestemt marked.
- Mekanismen om at blive på markedet er ikke længere funderet i at kunne investere mest i infrastruktur
- Om hvordan begrebet "servitization" og det, at kunne reetablere kontakten til sine produkter, skaber nye muligheder for virksomheder
- "Opfinderens dilemma," der handler om, at eksisterende virksomheder ofte udmærket kender til udfordringerne, men alligevel holder fast i en ikke-holdbar forretningsmodel - bare den er profitabel.
- Om at man ikke bare skal kaste penge efter ny teknologi, men overveje nøje, hvordan man bedst kan udnytte den digitale innovationskraft i virksomheden.
Se videoen i toppen af artiklen - og hør hvordan den digitale omstilling kommer til at påvirke din verden.
Alle fabler om disruption for tiden - men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror
Gør dig klar til 'New IT' - her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år