"Det er ikke let at være nogen" sang Dan Turéll i 1979.
Men får du ikke taget hånd om digitaliseringen, så bliver det slet ikke let at være dig eller dit firma.
Det er budskabet fra forfatter og iværksætter Jesper Bove-Nielsen, da Computerworld spørger om, hvor reel en trussel deleøkonomi og digitalisering udgør for de fleste danske firmaer.
Jesper Bove-Nielsen udgav i 2015 den roste bog "Den nye deleøkonomi - digitale strategier i adgangssamfundet" og forklarer i videointerviewet med Computerworld blandt andet:
- Hvad disruption-begrebet egentlig dækker over?
- Hvorfor Amazon er et monopol, mens Facebook får succes med at være åben.
- Om vi overhovedet er parat til ikke at eje vores ting selv i en verden, hvor Apples fejl 53 låser telefoner, og Amazon kan slette bøger på din Kindle?
Se også interviewet med professor Jan Damsgaard: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele
Og læs hvorfor deleøkonomi er en forretningsmodel - ikke en samfundsmodel.