I mange hundrede år har deleøkonomien været en del af det danske samfund.
Vi har delt i form af kortvarige brugsrettigheder til fællesinstrumenter - såsom plove og øvrige værktøjer - og senere ved eksempelvis delevaske og andelsforeninger.
Deleøkonomien har dog for alvor oplevet en rivende udvikling i takt med, at den moderne teknologi har skabt grobund herfor.
Da denne udvikling er uløseligt forbundet med digitaliseringen, er det naturligt at tro, at vi endnu ikke har set den sidste nye metode at udnytte deleøkonomi på.
Og netop spørgsmålet om, hvorvidt deleøkonomien kan udnyttes bedre, og om den har uudforskede potentialer, er baggrunden for det nye projekt Deleby - et projekt mellem Realdania, den Grønne Omstillingsfond og Dansk Arkitektur Center.
Jeg er knyttet til projektets videnspanel på grund af min erfaring med jura og nye forretningsmodeller og teknologi.
Kommuner skal være foregangseksempler
Omkring ti kommuner deltager i projektet og forpligter sig således til at være foregangseksempel på, hvordan kommunerne ved at være innovative og velkommende over for nye ideer kan udvikle sig, og i langt højere grad gøre brug af deleøkonomi i andre aspekter end traditionelt antaget.
Dansk Arkitektur Center har lagt op til, at alle lige fra kommunerne selv, borgere, virksomheder, foreninger og forskere kan byde ind med deres ideer.
Dog rejser deleøkonomien problemstillinger, der er relevante at kaste et ekstra blik på.
Det er nemlig meget plausibelt, at blandt andet arbejdsmarkedsmæssige, juridiske og etiske problemer vil gøre sig gældende, inden ideerne fra Deleby kan blive realiserede.
Også mange problemer ved deleøkonomi
Nogle af problemerne ved deleøkonomi er allerede blevet debatteret, og blandt andet er den blevet kritiseret for at være styret af større internationale selskaber - der ikke har hovedsæde i Danmark - og som benytter sig af skattely.
Det er også blevet sagt, at virksomheder som AirBnb og Uber ikke konkurrerer på lige vilkår med hotel- og taxibranchen, og at den danske arbejdsretlige model er truet, eftersom gruppen af såkaldte løsarbejder, der ikke er underlagt de arbejdsretlige regler, vokser.
Netop de juridiske problematikker kan potentielt udfolde sig mangfoldigt, og det skaber et moment af usikkerhed omkring deleøkonomiske projekter - en usikkerhed, som dog kan imødekommes ved at være forudseende.
For blot at nævne nogle få kan der opstå problematikker inden for områder som immaterielle rettigheder og sikring af disse ved licensaftaler, persondata, ansættelsesret, skatteret samt datasikkerhed.
Herudover kan Deleby-projekter være opbygget således, at der vil være en kommunal myndighed som mellemmand, og netop dette kommunale anker rejser også spørgsmål inden for udbuds- og konkurrenceretten.
Alle disse juridiske felter vil kunne udgøre barrierer for deleøkonomiens effektive udnyttelse.
Erhvervsmæssig eller privatretlig udnyttelse
Ydermere vil det også være væsentligt at sondre mellem erhvervsmæssig eller privatretlig udnyttelse, da dette spørgsmål vil have stor betydning for den skattemæssige behandling af et eventuelt overskud opnået ved et deleøkonomisk projekt.
Det er sandsynligt, at der også inden for helt andre områder end her nævnt, vil kunne opstå hindringer, som er værd at bemærke sig, inden man selv kaster sig ud i det næste store deleeventyr.
I de kommende blogindlæg vil jeg uddybe nogle af de juridiske problemstillinger, som kan opstå inden for de områder jeg oven for har skitseret.
Herigennem vil jeg søge at afdække, hvilken betydning de kan have for et projekt som Deleby og deleøkonomiske projekter generelt - store som små.
(Tak til min kollega hos Bird & Bird, Morten Bernhardt, for hjælp med indlægget)