Artikel top billede

Fortalt til: Lars Jacobsen

Mennesker i IT
Udgivet 18. januar 2016 kl. 09.02

Her før vinteren skulle jeg hente vores vintertøj ved renseriet i Helsinki. Men jeg blev ved med at glemme det, og min kone var efter mig. Men til sidst huskede jeg det.

På renseriet beder ekspedienten mig som det allerførste om min kvittering. Den havde jeg selvfølgelig ikke med.

Så slog hun mit navn op. Det virker ikke. Så slog hun min kones navn op. Det virkede heller ikke.

Så stavede vi det på en anden måde, og så genkendte systemet os - og jeg fik alle vores jakker med hjem.  

Jeg er stadig ret imponeret over, at jeg bare fik tøjet udleveret. Ekspedienten bad ikke engang om mit ID, men gav mig bare tøjet.

Før Finland boede vi i Paris. Og jeg kom til at tænke på, at hvis vi stadig boede der, så havde jeg skullet aflevere kvittering og vise ID, og jeg ville stadig have fået en ringe service.

Jeg har tænkt meget over den oplevelse. Og for mig er det bare et eksempel på, hvordan det er at bo i et samfund, som stadig er baseret på tillid.

Det er en ret unik ting, som I har her i Norden. Og det er med til at gøre det til et spændende marked at prøve nye ting af på.

Ruchikar Dalela, nyudnævnt dansk landechef for Tata Consultancy Services (TCS). Oprindeligt fra Indien og tidligere landechef i Finland.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it