Har I verdens størst digitale foto på Statens Museum for Kunst?
"Vi ved det faktisk ikke. Men vi har et, der er rigtig stort. 2,7 milliarder pixels, hvilket svarer til en opløsning på 46.539 gange 58.980 pixels," fortæller Axel Kellermann, der er it-leder på Statens Museum for Kunst.
Det handler om maleriet Kalkemanden, der er blevet digitaliseret af Google i forbindelse med søgegigantens kunstprojekt kaldet Google Art Project.
"Vi kunne godt selv have lavet et foto i den opløsning, for det er såmænd nemt nok. Man tager en masse billeder og syr dem sammen i Photoshop. Photoshop-filen med Kalkemanden fylder i øvrigt omkring otte gigabyte," fortæller han.
Det moderne museum
Digitale billeder er blevet en vigtig del af et moderne museums repertoire, og Statens Museum for Kunst er ingen undtagelse.
Det handler både om at dokumentere kulturarven, forsikringer og om forskning.
"Fotoopgaven løser vores fotoafdeling blandt andet med infrarøde kameraer eller 50 megapixel-kameraer fra Hasselblad."
Statens Museum har omkring 250.000 kunstværker, og den langsigtede plan er, at de alle skal digitaliseres, så eksempelvis kunsthistorikere kan få adgang til billederne uden at skulle flyve verden rundt. I dag er cirka 50.000 værker i digital form.
Men det handler ikke altid om fototeknologi, værkerne skal også være under Public Domain, før de kan gives videre til interesserede.
"70 år efter kunstnerens dør, bliver et kunstværk til public domain eller fri for ophavsret. Det er altså ikke muligt at offentliggøre foto af alle moderne værker, hvis kunstneren eller kunstnerens efterladte ikke ønsker det," fortæller Axel Kellermann.
Ligeledes handler det om penge, og digitaliseringen finansieres for en stor del af fonde, hvilket betyder, at der skal være en pengedonation på plads, før arbejdet kan gå i gang.
Penselstrøg på skærmen
Kalkemandens høje opløsning betyder eksempelvis, at en forsker kan se detaljerne i penselstrøgene, hvor billedet er krakelleret eller andre fine detaljer.
"For forskere er det virkelig en fordel med de helt store opløsninger, der kan afsløre de helt små detaljer," fortæller han.
Den høje opløsning betyder også, at man kan printe billedet i cirka otte gange ti meter, hvis man altså har en printer, der er stor nok og et skrivebord med plads til en billedramme i husgavlstørrelse.
Når billederne er taget skal værkerne også oprettes i en database - sammen med dokumenter og andet relevant materiale - og gøres tilgængelige for offentligheden.
Da billederne udgives uden copyright, er det også muligt for nye kunstnere at redigere eller genbruge dele af billederne i deres egne værker.
"Du kan bruge billederne til hvad som helst. Et eksempel er Metrobyggeriet ved Marmorkirken i København, hvor der er gengivet en række af vores billeder på en helt ny måde på den afdækning, der omkranser byggeriet. Det er fantastisk flot og sjovt at se et 1700-tals maleri kombineret med en person med en mobiltelefon. Eller sejlskib med reklamer på."
I dag ligger billederne, der kan downloades fra museets hjemmeside, i filstørrelser fra ti til 160 megabyte i jpeg-format.
"Maleriet af Kalkemanden kan du altså ikke hente i den helt store opløsning. Vi har valgt ikke at lægge det ud, da filstørrelsen simpelthen er for stor. Det kræver også en solid computer at åbne filen. Min maskine er en standard-maskine i den gode ende, men det tager stadigvæk ti minutter at åbne billedet. Og så brokker maskinen sig 37 gange undervejs," fortæller Axel Kellermann.
I Danmark har vi for nogle år siden haft en meget lang diskussion om, hvilke dokumentformater vi ønskede at anvende i samfundet. Har man også den diskussion, når det handler om billeder?
"Nej. Vi har billederne i ukomprimeret format, men jpeg er det format, som vi anvender til de billeder, vi lægger på nettet til download."
Billedbehandlingen på Statens Museum for Kunst handler dog ikke kun om forskning og offentlighedens tilgængelighed.
Optagelserne bliver også benyttet i forbindelse med udstillingskataloger og forsikringer i forbindelse med udlån.
"Vi udlåner vores værker til masser af andre museer, og i de udlån er der en detaljeret gennemgang af det enkelte værk. I den proces anvender vi også fotografier som en del af dokumentationen."
Ligeledes er der mere specialiserede opgaver i forbindelse med forskningsarbejdet. Det er eksempelvis røntgen-optagelser, der kan vise hvad, der ligger bag overfladen på et maleri.
"Der er ofte nye og spændende historier gemt under det lag maling, man kan se med øjet. Et maleri kan have udviklet sig, have et helt andet motiv under malingen eller eksempelvis have ændret størrelse gennem historien."
Åbent websted og datalagring
Museets digitalisering startede i 2008 i forbindelse med en donation fra Nordea-fonden på 22 millioner med titlen: Det digitale kunstmuseum. I dag har museet cirka 40 terabyte data liggende på diskene.
En begyndelse, der både var en ny verden for det ellers lukkede kunstmiljø og en teknisk udfordring til museerne. Både fordi der skal ny teknologi inden for dørene, og fordi udviklingen går meget stærkt.
"Den digitale verden så meget anderledes ud i 2008. Tænk bare på hvad, der er sket med smartphones i den periode."
Udfordringerne på Statens Museum for Kunst har blandt andet bestået i at bygge en sammenhændende infrastruktur og at gøre værkerne tilgængelige for brugerne - at få folkeliggjort kulturarven.
"Vores søgemaskine er et eksempel på et område, hvor vi har brugt en del udviklingstimer. Vi gennemgik eksempelvis hele log-filen på de søgninger, der var på vores side. Her kunne vi se, at der var mange stavefejl og -isme-søgninger, hvilket ikke gav et resultat. Derfor arbejder vi hele tiden med optimering af søgningerne eksempelvis efter nøgleord som årstal eller værk-typen."
Det er open source-programmet Apache Solr, der anvendes som søgemotor, og udviklingsarbejdet foregår internt.
Solr indekserer kunstdatabasen, der samler informationer om værkerne.
Databasen er bygget på et open source-værktøj med navnet CollectionSpace.org. En kunstfaglig database, der udvikles i et samarbejde med andre museer og universiteter som Berkeley og Oxford.
"Open source-produkter har den ulempe, at vi ikke lige kan ringe efter hjælp ude i byen, men til gengæld kan vi forme det, som vi selv vil, og udvikle i det tempo, vi har mulighed for. Det er ikke nødvendigvis billigere, man bruger bare pengene til noget andet end licenser og support."
CollectionSpace.org er netop et eksempel på den filosofi.
"Her har vi fået noget, som vi virkelig gerne vil have, frem for et produkt, der bare er nogenlunde," fortæller han og fortsætter:
"I Danmark er vi ikke særlig åbne overfor open source. Ser man på både USA og den sydlige del af Europa er det anderledes. Tyskerne er langt fremme, og også hele Østeuropa, hvor man ikke har så mange penge men dygtige udviklere, er meget bedre til at udnytte open source-software."
Derved peger han på den situation, som mange it-afdelinger står overfor: Enten tager du selv ansvaret, eller også outsourcer du og lever under de rammer, du kan få.
"Vi har valgt det første til at bevare kulturarven på Statens Museum for Kunst."
Hvad med sikkerheden omkring Jeres data?
"99 procent af vores data vil vi gerne vise frem for andre, så sikkerhed fylder ikke så meget for os. Der er nogle enkelte data, som vi ikke vil dele, men det er meget lidt."
Museet skal sikre, at data er tilgængelige for brugerne. Det er den sikkerhed, der skal leveres og tages hensyn til.
Læs også:
Her er verdens vildeste digitalkamera med 3.200 megapixel
Her er verdens største og mest detaljemættede foto: 1,5 milliarder pixels
Kodak er tilbage efter gigantisk nedtur - med en mobiltelefon