Links til ulovligt materiale er ikke ulovligt - men pas på alligevel
Klumme: Hvis du offentlliggør et link til en hjemmeside, som har vist billeder uden ophavsmandens samtykke, er det ikke i sig selv en overtrædelse af de ophavsretten. Men måske kan du alligevel komme i fedtefadet.
Filefactory.com havde ikke indhentet Playboy Magazines samtykke til at vise billederne.
Hyperlinks til indhold på andre hjemmesider, der uden ophavsmandens samtykke har offentliggjort materiale, er ikke en ophavsretlig krænkelse.
Det foreslår den belgiske generaladvokat Melchior Wathelet i sin anbefaling til afgørelsen af sag C-160/15 forelagt EU-Domstolen.
Den konkrete sag opstod i Holland, hvor hjemmesiden GeenStijl.nl havde offentliggjort et hyperlink til den australske side Filefactory.com, hvor det var muligt at se billeder af den hollandske kendis Britt Geertruida Dekker taget af Playboy Magazine.
Filefactory.com havde ikke indhentet Playboy Magazines samtykke til at vise billederne.
Nægtede at fjerne linket
GS Media BV, den ansvarlige operatør af Geenstijl.nl, nægtede efter gentagne opfordringer fra rettighedshaverne til billederne at fjerne hyperlinket fra deres hjemmeside.
Det er i sagen uomtvistet, at offentliggørelse af billederne på Filefactory.com selvstændigt var i strid med rettighedshavernes ophavsret, og Filefactory.com fjernede også billederne efter opfordring fra rettighedshaverne.
Den hollandske højesteret konstaterede, at det ikke var muligt ud fra EU-Domstolens tidligere præjudicielle afgørelser om hyperlinking i sagerne Svensson and Others (C/466/12) og BestWater International (C-348/13) at træffe en afgørelse i sagen.
Af denne grund blev EU-Domstolen anmodet om at tage stilling til, om artikel 3(1) i direktiv (2001/29/EF) kan medføre, at hyperlinking til en anden offentligt tilgængelig hjemmeside opereret af en uafhængig tredjepart, der har offentliggjort materiale i strid med en ophavsmands rettigheder, er i strid med EU-retten.
Generaladvokaten understreger i sit forslag til afgørelse af 7. april 2016, at der fortsat gælder den klare hovedregel, hvorefter alle kommunikative handlinger vedrørende ophavsretligt beskyttende værker som udgangspunkt skal godkendes af ophavsmanden.
Han mener dog ikke, at hyperlinks må antages at falde under denne beskyttelse.
Hyperlinks er ikke selve krænkelsen
Det begrundes blandt andet i, at hyperlinks, der både direkte og indirekte leder til værker, der er immaterialretligt beskyttet, ikke udgør selve krænkelsen, da værkerne allerede er blevet gjort tilgængelige for offentligheden.
Hyperlinket muliggør udelukkende en større spredning af det ophavskrænkende materiale.
Herudover bemærkes det, at en retsstilling, hvor hyperlinking ville være en overtrædelse af loven, vil have en skadelig virkning på internettets grundlæggende opbygning, eftersom internetbrugere i så fald vil afholde sig fra at benytte hyperlinks af frygt for efterfølgende juridiske sanktioner mod dem.
Det er altså lovligt at linke til i forvejen offentliggjort materiale, uden dermed at krænke andres ophavsrettigheder, selv om det måtte vise sig, at indholdet er offentliggjort uden rettighedshaverens tilladelse.
Man kan altså ikke siges at være objektivt ansvarlig for sine links, selv om de måtte linke til noget ulovligt.
(Foto: Randy Gibson)
Såfremt der medvirkes til en lovovertrædelse, vil man efter de danske regler om medvirken kunne argumentere for, at der bør straffes - dog kun såfremt man er i ond tro.
Kan man straffes for medvirken?
I forlængelse af det, stillede den hollandske højesteret også spørgsmål om, hvorvidt det er i strid med EU-retten at linke, hvis "hyperlinkeren" er eller burde være klar over, at der linkes til materiale, som er offentliggjort på ulovlig vis.
Altså, om man kan straffes for medvirken.
Generaladvokaten indtager den position, at det ikke kan antages at være omfattet af direktiv (2001/20/EF) art. 3(1), at man linker til materiale på hjemmesider til trods for, at "hyperlinkeren" er eller burde være klar over, at det ikke er foregået med ophavsmandens samtykke.
Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om dette standpunkt også er korrekt.
Såfremt der medvirkes til en lovovertrædelse, vil man efter de danske regler om medvirken kunne argumentere for, at der bør straffes - dog kun såfremt man er i ond tro, det vil sige har forsæt til handlingen.
På den anden side kan det dog anføres, om der reelt overhovedet bør være tale om medvirken, eftersom materialet allerede er blevet offentliggjort. Det vil være et spørgsmål om, hvor man sætter barren for medvirken.
Det vil vise sig, om EU-Domstolen følger Generaladvokatens forslag.
Udover ovenstående vil afgørelsen også have betydning for Kommissionens 'Digital Single Market', eftersom mulighederne for at kunne håndhæve sine rettigheder som ophavsretshaver intensiveres samtidig med, at det bliver endnu mere relevant at have stærke forbindelser - forbindelser der udgøres af hyperlinks i en online-verden.
