Artikel top billede

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved

Så er der faldet brænde ned over en dansk pirat. Her er straffen for at drive en ulovlig streaming-tjeneste.

Otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste.

Sådan lyder straffen for at have drevet en ulovlig streaming-tjeneste.

Det er danskeren bag streaming-tjenesten Floppi.org, der nu i 150 timer skal gøre sig nyttig for fællesskabet.

Dommen fik han efter en tur gennem retssystemet i Næstved, hvor han har tilstået at stå bag distributionen af indhold fra TV 2 Norge, TV4, Discovery Networks, TV 2 Danmark, C More, MTG/Viasat i en periode på otte måneder fra april til november i 2014.

Det skriver MediaWatch.

"Min klient har valgt at modtage dommen og ikke anke den, så han kan komme videre med sit liv" siger mandens forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen fra Bjerregaard Advokatfirma til MediaWatch.

Politiet banker på

I november sidste år bankede politiet på mandens dør med godkendelse til en ransagning, og etaten lukkede herefter ned for piratbutikken.

I løbet af den otte måneder lange periode, hvor tjenesten var i luften, har en halv million IP-adresser været en tur forbi for at se på det indhold, der er blevet sendt ud via Floppi-tjenesten.

Ingen brugere er dog blevet dømt for at se med.

Også den ulovlige streaming-tjeneste Popcorntime tiltrækker sig i øjeblikket en del overskrifter.

Det kan du læs mere om her:

Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer