Artikel top billede

Dansk forskningsprojekt skal udvikle klippe-stabilt internet

Internet handler ikke kun om hastighed, men også om pålidelighed. Danske forskere skal nu bygge det netværk, der kan bruges som fundament for tingenes internet.

Internet of things eller tingenes internet er et af tiden store it-emner.

Og for at få det at ske, skal vi have et ultra-stabilt netværk til at koble tingene sammen.

Det netværk er man gået i gang med at bygge på Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer.

Det handler ikke om at sætte hastighedsrekorder med store mængder data, men om ekstremt pålidelig kommunikation med små beskeder mellem et svimlende stort antal enheder.

"I mit projekt vil jeg for eksempel bruge det til ultra-pålidelige forbindelser mellem to biler, der koordinerer med hinanden, før de kører ind i et trafikkryds, så de ikke støder sammen," indleder makedonskfødte Petar Popovski om sit projekt, der er blevet døbt Willow (WIreLess LOWband communications:massive and ultra-reliable access).

"Det er trådløs kommunikation ved lav datahastighed men med meget, meget stor pålidelighed og med lav forsinkelse eller fra massive antal enheder. Når den teknologi bliver tilgængelig overalt, vil det skabe et gennembrud for helt nye tjenester," fortæller han. 

Udviklingen af den langsomme, men stabile lowband-kommunikation har netop fået cirka 15 millioner i forskningsstøtte.

Og det er noget af en omvendt verden, der tages fat på.

"Det er relativt let at fordele en stor båndbredde mellem få brugere. Men vi kan ikke i dag fordele samme båndbredde ud mellem et meget stort antal brugere. Det svarer til, at en kunde går i banken og beder om at låne en million kroner. Det kan banken sagtens håndtere. Det er straks vanskeligere, hvis der kommer en million mennesker, der hver gerne vil låne en enkelt krone," siger netværksforskeren. 

Det tekniske problem, som forskerne skal løse, handler altså ikke om at skaffe mere båndbredde. Udfordringen består i at dele båndbredden mellem mange flere tilkoblede enheder end nu.

"I dag har vi 300 til 500 brugere, som er forbundet til en mobilcelle, der igen er forbundet til en basestation. Vi forestiller os, at vi i 2020 har mellem 10.000 og 20.000 enheder, som er forbundet til samme basestation," siger Petar Popovski.

Læs også: Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Nye pakker og ny protokol

Målet med forskningen er at skabe en ny datapakkestruktur til små - også kaldet korte - pakker og en protokol, der kan transportere dem med stor sikkerhed.

Opkoblede enheders behov er nemlig anderledes og mere afgrænsede end storforbrugende internetsurferes.

Til gengæld er der mange flere enheder, der kan kobles på nettet, eksempelvis biler, radiatortermostater, elmålere eller det allestedsnærværende køleskab.

Derfor skal pakketransporten designes på en ny måde.

Et ofte nævnt skøn anslår, at der i 2020 vil være 50 milliarder enheder koblet på nettet.

"Med Internet of Things tager vi en masse ting fra hverdagen og forbinder dem til nettet for at kunne lave nye tjenester. Når vi får gjort forbindelsen til dem ultrapålidelig, tror jeg personligt på, at det bliver starten på internettets fjerde bølge, som vil give os helt nye tjenester."

"Præcis hvilke, véd jeg ikke. Men når vi stiller muligheden til rådighed for forbrugerne og udviklerne, vil det vælte frem med løsninger," vurderer Petar Popovski.

Fly uden piloter

Han forudser, at de nye standarder for sikker datakommunikation med tiden kan føre til anvendelser, som vi har svært ved at forestille os i dag.

"Lad mig give et eksempel. I dag har vi piloter i flyene. Men med en ekstremt pålidelig og hurtig forbindelse fra jorden til flyet, der med garanti virker 99,999 procent af tiden, vil piloten ikke behøve at være ombord for at styre flyet."

"Vi er ikke nået til det punkt, hvor jeg selv ville sidde i et fly uden pilot. Og fjernstyring af fly er ikke nødvendigvis "lowband". Men når vi kommer så langt, vil vi også kunne redesigne den måde, vi gør en masse andre ting på," forklarer professoren.

Det er Det Europæiske Forskningsråd (European Research Council - ERC), der har bevilget to millioner euro til forskningen i det pålidelige og massive netværk.

I videoen forklarer Petar Popovski om sit projekt.

Læs også: 

Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis