Peer-to-peer: Netværk med nye muligheder

Peer-to-peer netværk er en oplagt måde at benytte Internet til deling af mange computeres filer og ressourcer. Napster har vist vejen, men teknologien også bruges til kræftforskning og meget andet.

Napster

Peer betyder ligemand, og i et peer-to-peer netværk er alle tilsluttede computere ligestillede. De kan alle fungere som servere eller klienter i netværket, alt efter hvilke opgaver, der skal løses. Pc?ers uudnyttede regnekraft eller lagerkapacitet kan stilles til rådighed for alle, og på den måde kan man løse opgaver, det ellers ville kræve en meget stor server.

Napsters succes har for alvor gjort IT-branchen opmærksom på det potentiale, der ligger i peer-to-peer netværk. Hvis alle i netværket lader pc'en være filserver, som det er tilfældet med Napster og lignende programmer, har man pludselig at gøre med noget, der til forveksling ligner én stor filserver med millioner af filer. I virkeligheden er det mange små, som alle tillader netværkets brugere adgang til en begrænset mængde filer.


Napster er langt fra det første program, der udnytter peer-to-peer teknologi, men det er nok det, der har fået mest omtale.

Deling af filer er langt fra den eneste anvendelsesmulighed for peer-to-peer, men det er en af de mere oplagte.

I virksomhederne kan fildeling lette presset på serveren, idet filer kan opbevares lokalt og alligevel være til rådighed for alle i netværket. Samtidig kan datatrafikken ind og ud af huset mindskes, idet en fil kun behøver at blive hentet ned af en enkelt computer i netværket, før den kan spredes lokalt. Den langsomme WAN-trafik erstattes af hurtig LAN-trafik. Med de rette peer-to-peer værktøjer kan medarbejdere også arbejde mere effektivt sammen om projekter

Kræftforskning

Distribueret regnekraft er en anden oplagt mulighed for udnyttelse af mange mindre computere til løsning af store opgaver. Det første eksempel på et verdensomspændende projekt, hvor ledig processorkraft hos tusindvis af private brugere bliver benyttet i en god sags tjeneste, er SETI@home, der har kørt i to år. Her kan alle med en computer tilsluttet internettet være med til at analysere signaler fra et radioteleskop. SETI står for Search for Extraterrestrial Intelligence, og målet er at finde mønstre, der tyder på liv udenfor Jorden.

De fleste projekter, hvor der benyttes distribueret regnekraft, fungerer ved, at brugere henter et klient-program, der regner på data i form af pakker, der hentes efterhånden. Når klienten er færdig med at regne på en pakke, sendes resultatet tilbage til en central server, og der begyndes på en ny pakke. Foreløbig har knap tre millioner tilsluttede brugere udført beregninger svarende til 620.586 computer-år i SETI-projektet.


Kræftens gåde løses nok ikke på hjemme-pc'en, men måske kan man være med til at udvikle medicin, der kan hjælpe kræftpatienter. Det er i hvert fald meningen med dette peer-to-peer projekt.

Det nyeste i rækken af sådanne ambitiøse projekter er udsprunget af Intels filantropiske peer-to-peer-program. Firmaet United Devices står bag et peer-to-peer klientprogram, der i første omgang fodres med data, der kan hjælpe i kampen mod kræft. Klienten beregner, om forskellige molekyler, der kan anvendes i et lægemiddel, påvirker de meget komplekse proteiner, der er involveret i kræftcellers vækst.

Klienten henter data i form af pakker på et par megabyte. Når programmet kører, udnyttes processoren altid 100 procent, men de applikationer, brugeren benytter, har altid fortrinsret til systemets ressourcer. Man kan også indstille programmet til kun at køre som pauseskærm. Når klienten har tygget færdig på dataene, sendes resultaterne retur, og der hentes en ny pakke. Til forskel fra SETI@home kan klientprogrammet til Intels peer-to-peer-program foreløbig kun fås til pc'er med Windows.

Opdeling af processorkrævende opgaver kan selvfølgelig også bruges internt i virksomheder. Ofte står en stor del af firmaers computere uvirksomme hen om natten, og her kunne de passende anvendes til regneopgaver, som ellers ville kræve store super-computere.

Bagtanken

Det kan ikke undre, at Intel støtter peer-to-peer helhjertet. Processorgiganten foretrækker, at data behandles på en række pc'er frem for på enkelte store servere, som indtil videre ikke rummer Intel-processorer. Derudover vil Intel gerne give de eksisterende processorer mere at lave, så folk får lyst til at købe en større.

Intel står i spidsen for en af peer-to-peer arbejdsgruppe, som skal udvikle en infrastruktur, der egner sig til peer-to-peer networking. Hvis denne form for brug af internettet skal blive en succes, skal peer-to-peer understøttes i styresystemet, og der skal laves standarder for software. Dette er især nødvendigt i forhold til sikkerhed, der er et af peer-to-peer-teknologiens helt store udfordringer.

Der er ingen tvivl om, at peer-to-peer vil udvikle sig voldsomt de kommende år, og at teknologien vil kommercialiseres i langt højere grad, end det hidtil har været tilfældet. Man kan tænke sig programmer til deling af alle slags filer kombineret med stærke arbejdsgruppe-værktøjer, distribution af firmaers data ud på klienternes harddiske og bedre muligheder for at lade flere computere arbejde sammen om en opgave. Software-udviklere bør lægge hjernen i blød og udtænke nye måder, hvorpå den nye netværks-infrastruktur kan udnyttes.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere