Faktum i vores stærkt digitaliserede og databaserede samfund er, at en jagthund skal være både døv og blind for ikke at kunne finde de spor, vi efterlader os digitalt.
Derfor er det store spørgsmål da også, hvem der registrerer it-fodsporene, hvad informationerne bliver brugt til, og om vi alle er orienteret om det.
Logningsbekendtgørelsens tilblivelse i kølvandet på terrorangrebene den 11. september har igennem årene affødt meget debat.
Og de nylige afsløringer af Edward Snowden om efterretningstjenesters snagen i vores data har ligeledes rejst en stribe principielle spørgsmål om grænsen mellem sikkerhed og privacy.
Og delvist også rokket tilliden til, hvordan data bruges eller misbruges.
Kort sagt: Data er derude - og de logges.
Mange input i debatten
I en serie artikler har Computerworld dokumenteret, hvordan også arbejdsgivere - i form af flere offentlige myndigheder - gemmer data om de ansattes færden.
Også dine data gemmes, når du sender mail til myndighederne.
Fagforeningerne accepterer logningen, men opfordrer til, at det kun er det mest nødvendige, der logges.
Gymnasieelevernes formand kaldte direkte logning for et "overgreb".
Måske kom det lidt som en overraskelse for visse byrådspolitikere, at deres mail-brug også blev logget.
I hvert fald kaldte Venstres it-ordfører Michael Aastrup-Jensen det "forkasteligt".
Men hvad synes du? Hvor går skillelinien? Skal alt logges - og så må vi stole på, at data bliver brugt korrekt?
Eller skal vi have lov at færdes digitalt uden muligheden for, at andre overvåger os?
Ordet er frit.