Små, stille harddiske med plads til 48 GB

Nye IBM-harddiske til bærbare pc'er er hurtige og har verdens højeste kapacitet, og samtidig larmer de mindre end konkurrenterne.

Indhold

En ny serie 2,5'' harddiske i IBM's Travelstar-serie kan prale med at have plads til hele 48 gigabyte, og rotationshastigheden er oppe på 5.400 omdrejninger i minuttet. De største konkurrenter på markedet er Fujitsu og Toshiba, og de kan indtil videre kun byde på 30 gigabyte og 4.200 omdrejninger i minuttet. Der er således tale om noget af et tigerspring på det mobile marked.

De små harddiske er ikke bare hurtige. IBM påstår også, at det er verdens mindst støjende drev. Et såkaldt Drive Noise Suppression System, hvor harddiskens plader hviler på væske frem for kuglelejer, skulle sikre mindre larm, bedre støddæmpning og større pålidelighed. Det skal siges, at Fujitsus Silent HDD-teknologi angiveligt har nøjagtig de samme kvaliteter.

IBM lancerer tre nye 2,5" harddiske, nemlig Travelstar 48GH, 30GN og 15GN. Topmodellen har en kapacitet på 48 gigabyte, mens 30GN fås med 30 eller 20 gigabytes og 15GN har plads til 15, 10 eller 6 gigabyte. Diskene følger ATA/100-standarden og har en gennemsnitlig søgetid på 12 millisekunder. Overførselshastigheden er op til 241 megabit i sekundet. Travelstar 48GH har en højde på 12,5 millimeter, mens de to andre modeller kan nøjes med 9,5 millimeter.

Selvom IBM med de nye drev bringer sig i front på visse områder, er Toshiba stadig førende på andre. Toshiba har nemlig lige introduceret en serie 1,8'' harddiske. Endvidere kan firmaet finde plads til to gigabytes på en af de bittesmå harddiske til pc cards, hvor IBM må nøjes med en enkelt gigabyte. Samtidig har Toshiba stadig rekorden for datatæthed i 2,5'' drev med 26,7 gigabit pr. kvadrattomme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere