Artikel top billede

Tech Data hænger i bremsen: Har svært ved at tjene penge

Det kniber gevaldigt med at tjene penge i nogle dele af Tech Data-koncernen. Læs her hvor det gør ondt, og hvor der er lys forude.

Den amerikanske distributør Tech Data er stadig langt fra at opfylde sit eget mål for indtjening. Og det er især det europæiske marked, der halter bagefter, når det gælder om tjene penge.

Tech Data har netop offentliggjort sit koncernregnskab for 2012, som viser et samlet fald i omsætningen på fire procent til i alt 144 milliarder kroner.

Det smitter af på indtjeningsmargenen, som faldt fra 1,24 til 1,20 procent svarende til et samlet overskud på 1,7 milliarder kroner. Det er cirka en halv milliard under målet for 2012, som tidligere - i procenter - har været meldt ud til 1,5 procent.

Det mål har koncernen nået i Nord- og Sydamerika, som ender på 1,56 procent, mens de europæiske afdelinger kun lige akkurat presser indtjeningen op over en procent.

Med omkring to tredjedele af omsætningen udgør Europa ellers klart den største del af Tech Datas forretning. Men det modsvares altså ikke af en tilsvarende evne til at skabe profit.

Der kan dog være bedre tider på vej. I det seneste kvartal har Tech Datas europæiske afdelinger nemlig præsteret en lille fremgang i salget på et par procent sammenlignet med samme kvartal året før. Oveni skal lægges den omsætning, som kommer fra et det nylige opkøb af den europæiske distributør SDG, som alene har øget den europæiske omsætning med cirka ti procent.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere