Artikel top billede

Surface Pro vs. Macbook Air: Hvor får du mest lagerplads?

En ny test sammenligner den frie lagerplads på en Surface Pro tablet-pc og en Macbook Air fra Apple. Resultatet er overraskende.

Der har været skrevet meget om lagerkapaciteten på den nye tablet-pc Surface Pro fra Microsoft, hvor Windows 8 sluger en stor del af pladsen. På en Surface Pro med 64 GB er det således kun det halve af pladsen, som faktisk er til rådighed. Sådan er det ikke på iPad fra Apple. Men måske er det slet ikke fair at sammenligne Surface Pro med iPad. For iPad er trods alt ikke en fuld computer - i modsætning til Surface Pro, der kan bruges som en "rigtig" bærbar sammen med et tastatur-cover.

Hos ZDNet har man derfor valgt at sammenligne Surface Pro med en Macbook Air i stedet. Begge bruger Intel-processorer, og begge kan fås med 128 GB lagerplads. Begge er meget tynde og lette enheder, der kommer med et operativsystem til almindelige computere (og ikke mobile enheder). Her ser sammenligningen noget anderledes ud.

I Macbook Air er der 92,2 GB fri plads, og det er 77,3 procent af SSD'en på 128 GB. I Surface Pro er det 89,7 GB, hvilket svarer til 75,2 pct. Så det er en lille sejr til Macbook Air - og dog.

En del af pladsen på Surface Pro går til en særlig partition, der bruges til at rekonstruere operativsystemet. Hvis man sletter den, er der 97,5 GB fri plads. På Mac'en er der en lignende partition, der fylder 7 GB, men den er svær at fjerne.

ZDNet henviser også til, at Apple og Microsoft bruger forskellige metoder til at måle diskstørrelsen. Det betyder f.eks., at en 1 TB harddisk efter formatering melder om 999,86 GB fri plads på Mac og 931,51 GB under Windows - selv om den frie plads faktisk er identisk.

Det er et generelt problem under både Mac OS og Windows, at den faktiske kapacitet på lagermedierne typisk er noget mindre end det, som oplyses i produktets specifikationer. En del af pladsen går til operativsystemet og andet forudinstalleret software samt skjulte partitioner og andre ting, som brugeren ikke umiddelbart har mulighed for at se.

Testen hos ZDNet konkluderer, at både Surface Pro og Macbook Air med 128 GB har rigeligt med fri plads til almindelig brug. Hvis man løber tør for plads, kan man altid bruge sd-kort, usb-nøgler og eksterne harddiske.

Men sammenligningen mellem Surface Pro og iPad er altså unfair, mener anmelderen. Det er to helt forskellige produkter til meget anderledes behov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere