Norsk mikrobetaling til Danmark

Den norske betalingstjeneste Payex sætter nu alle sejl til for at trænge ind på det danske marked for mikrobetalinger. Payex har 190.000 kunder i Norge og Sverige og venter samme succes i Danmark. Coinclicks lukning skræmmer ikke selskabets direktør.

Den norske betalingstjeneste Payex har stor succes i Norge, hvor brugerne blandt andet kan betale til Posten, norsk TV2 og Røde Kors over nettet og mobilen.

Nu satser selskabet på at trænge ind på det danske marked i de kommende måneder.

- Vi lancerede os selv i oktober gennem Big Brother-programmerne på TV Danmark. Vi nåede at få 5.000 kunder, der brugte vores mikrokonto til at betale for eksempelvis små videoklip fra huset, siger Raymond Kvalestad, administrerende direktør for Esolutions, der står bag Payex.

Men den egentlige lancering af Payex herhjemme er ikke sket endnu.

- Det var nærmest en generalprøve, der gav os nogle vigtige erfaringer at trække på. Siden da har vi brugt tiden på at finde samarbejdspartnere og til at lære det danske marked bedre at kende, siger Kvalestad.

Sætter alle sejl ind

Han oplyser, at Payex sætter alle sejl til at trænge ind på det danske marked i løbet af foråret.

- Vi har store forventninger til det danske marked, hvor vi regner med at få lige så stor succes som i Norge og Sverige, siger Raymond Kvalstad.

I Norge har Payex 150.000 brugere, der bruger betalingstjenesten som standard for netbetaling til at handle i 230 butikker.

I Sverige har Payex 40.000 brugere gennem virksomheden Wallit, der har aftaler med 50 indholdsleverandører.

- Det vigtigste er at få gode aftaler med indholdsleverandørerne, fordi en god betalingstjeneste intet er værd, hvis ikke der er noget spændende indhold, som kunderne gider at betale for, siger direktøren.

Coinclick-lukning skræmmer ikke

Payex er bygget op omkring en konto, som kan bruges til mikrobetaling, netbetaling og til at overføre penge mellem privat-personer over internettet eller på mobiltelefonen.

Udover at købe direkte over nettet og mobilen kan de norske brugere eksempelvis betale parkering eller sende penge til venner og bekendte direkte via SMS.

- Det vigtigste ved mikrobetalinger er, at man ikke lægger sig fast på én form for betaling, men går på tværs af kanalerne og udvikler sig i takt med forbrugeren. Eksempelvis åbner nye mobiltelefoner og flere bredbåndsforbindelser op for nye muligheder for betalingstjenester, som vi skal være parate til at hoppe på, siger direktøren.

Dermed minder Payex på mange måder om den danske betalingstjeneste Ewire, der også har planer om skandinavisk ekspansion. Men Payex har den fordel, at det bakkes økonomisk op af den norske Reitan-gruppe, TV2 Norge og finansieringsselskabet Faktab, som alle ejer dele af selskabet sammen med de ansatte.

- Vi har fulgt det danske marked tæt. Vi beklager, at Coinclick lukker, men jeg er overbevist om, at der er en stor fremtid for mikrobetalinger i Danmark, ja i hele Skandinavien, siger Raymond Kvalstad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere