Artikel top billede

Nu skal virksomheder tvinges til at melde hacker-angreb

Fremover kan virksomheder i en række brancher blive forpligtet til at rapportere hacker-angreb.

EU-kommissionen har nu for første gang fremlagt konkrete detaljer om sine planer for at indføre en form for meldepligt for hacker-angreb. Allerede sidste år fortalte EU-kommisær Neelie Kroes, at virksomhederne fremover skal tvinges til større åbenhed, når det gælder elektroniske angreb.

Nu har nyhedsbureauet Reuters fået fat i et strategipapir, som udpeger en række sektorer, hvor meldepligten skal gælde. Foruden banker og aktiemarkeder gælder det også for energi-, sundheds- og trafik-sektoren samt internet-udbydere og den offentlige forvaltning.

Det anslås, at der er omkring 44.000 virksomheder i de europæiske lande, som falder ind under de nye regler.

Målet er at beskytte den kritiske infrastruktur i EU mod angreb. Den frivillige selvregulering er ikke længere nok til at garantere it-sikkerheden, mener EU-kommissionen.

De nye regler skal indføres i løbet af de kommende måneder. Det betyder, at virksomheder i de pågældende sektorer bliver forpligtet til at melde større hacker-angreb til de nationale myndigheder. Et nyt European Cybercrime Centre, der netop er åbnet i Haag, skal koordinere it-sikkerheden på EU-niveau.

EU mener, at det er nødvendigt at reagere på det stigende antal angreb mod offentlige institutioner og virksomheder. Den tyske indenrigsminister Hans-Peter Friedrich har advaret om, at et moderne samfund kan lammes med angreb på energiforsyningen eller banker.

Men det er ikke alle virksomheder, der har lyst til at fortælle om hacker-angreb. Mange børsnoterede virksomheder frygter, at den negative omtale vil skade deres aktiekurs. Desuden frygter man, at det kan afskrække kunderne og dermed hjælpe konkurrenterne.

I USA har man allerede en lov, som skal forpligte selskaber til at fortælle om it-angreb. Forsynings-selskaber kan allerede få dagbøder for at fortie angreb, og den amerikanske handelsmyndighed har påbudt landets selskaber at oplyse om elektroniske indbrud.

Den amerikanske regering har også planer om at indføre en mere omfattende meldepligt, men den nye lovgivning er indtil videre strandet i kongressen.

I Tyskland arbejder regeringen på et forslag, som omfatter endnu flere brancher end EU's planer. Den tyske regering vil også forpligte medierne til at stramme op på sikkerheden og indføre beredskabsplaner, der skal godkendes af en central myndighed.

I sidste uge kunne den amerikanske avis New York Times fortælle, at man har været udsat for et meget omfattende hacker-angreb fra Kina.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere