Artikel top billede

Danske elever skal teste vandtæt skolecomputer

Som den første danske kommune gennemfører Høje-Taastrup nu et forsøg med skole-computeren Classmate PC fra Intel.

Mange skoleelever bruger efterhånden computere som en fast del af undervisningen. Nu starter Høje-Taastrup kommune et forsøg med særlige undervisnings-computere, som er bygget til at udvikle børnenes læse- og skriveevner. Det er en 2. klasse på Reerslev Skole, der som den første i Danmark bliver udstyret med Classmate-computeren fra Intel.

Den adskiller sig fra almindelige computere ved at være meget hårdfør og ved både at være en tablet og have et dansk tastatur. Classmate er udviklet specielt til aldersgruppen 6-9 år. Den indeholder en Intel Atom processor på 1,66 GHz og op til 2 GB hukommelse. Skærmen er på 10,1 tommer med en opløsning på 1.024 x 600 pixels, og der er kamera- og videofunktion.

Ifølge Intel er computeren vandtæt, og det indbyggede touch-display kan vendes, så maskinen kommer til at fungere som en tablet.

Desuden kan læreren med et tryk på sit Classmate PC kontrolpanel følge med i, hvad der foregår på skærmen hos den enkelte elev og styre undervisningen centralt.

I første omgang er det 25 elever på Reerslev Skole, der får den særlige undervisnings-computer. I Sverige har man haft forsøg med skolecomputeren i flere år, og her har Ale Kommune netop besluttet, at samtlige elever, fra de helt nye i 0. klasse til de ældste i gymnasiet, skal have deres egen computer. Det samme gælder for alle dem, der starter i sprogskole.

Det svenske initiativ startede i 2009 med, at elever fra første til sjette klasse i etaper hver modtog en Classmate PC. Intel fortæller, at de elever, der har arbejdet med Classmate, har forbedret deres resultater i de nationale prøver i matematik med 18 procent og i svensk læseforståelse med 20 procent.

Desuden er der gode erfaringer med elever, der har læse- og skrivevanskeligheder, hvor de hurtigere er i stand til at knække den såkaldte "læsekode".  

En bærbar til hvert barn

Ideen om billige computere til skolebrug opstod i 2005, da den kendte amerikanske professor og it-guru Nicholas Negroponte startede sit projekt One Laptop Per Child (OLPC). Det skulle bringe computere ud til børn i verdens fattige lande. OLPC ville udvikle en helt ny, robust og meget billig bærbar computer, der hurtigt blev kendt under navnet 100-dollar laptop.  

Navnet blev samtidig en forbandelse for projektet, for det var meget svært at få prisen ned på de magiske 100 dollar. Det lykkes heller aldrig at sælge det forventede antal af computere, og mange af de vigtigste medarbejdere forlod projektet.

Det var især det hårde opgør med Intel, der gav alvorlige ridser i lakken. Intel gik først med i OLPC, men trak sig senere igen, og begge parter beskyldte hinanden for aftalebrud. Intel udviklede sin egen skolecomputer - den Classmate-PC, der nu skal bruges i Danmark - og den blev opfattet som en konkurrent til XO-computeren fra OLPC.

Negroponte mente, at Intel forsøgte at underminere hans projekt og stjæle hans kunder.

Men det fiasko-ramte OLPC har alligevel haft meget stor indflydelse. OLPC skabte et helt nyt produktsegment på pc-markedet med sin billige ultramobile XO-computer. Den første netbook, Eee PC fra Asus, var en direkte kopi af XO-computeren. Netbook'en havde stor succes, indtil den blev afløst af tablet-pc'en.

Ideen om en billig undervisningscomputer lever også videre i Classmate PC, som nu bruges i mere end 50 lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere