Artikel top billede

Her er den danske vagt-robot

Danske studerende har bygget en mobil robot, der sender sanselig feedback tilbage til operatøren.

Den lille danske robot ligner en krydsning mellem en hund og et elektronikskab. Men den kan noget, som andre robotter ikke kan. Den har mekaniske øjne og ører og sender sansefeedback tilbage til operatøren. Det er ingeniørstuderende på Aarhus Universitet, der har bygget den usædvanlige robot.

Der findes allerede masser af robotter med elektroniske sanser, men det er måden hvorpå det sanselige feedback registreres, der er interessant.

"Som operatør får man oplevelsen af at smelte sammen med robotten og at være hundrede procent tilstede i de omgivelser, den befinder sig i. Det giver en helt anden operatøroplevelse og en langt mere intuitiv form for styring," siger den studerende Jakob Flarup Øllgaard.

Den nuværende model er udstyret med et bevægeligt modul, som indeholder et lille kamera og to mikrofoner. Den styres med en hjelm og operatørens hovedbevægelser.

I hjelmen er der indbygget skærm, kompas, gyroskop og accelerometer, der via en lille computer kan beregne operatørens nøjagtige position og synsretning og sende disse informationer trådløst til robotten.

"Det giver en meget autentisk fornemmelse af tilstedeværelse. Man får slet ikke fornemmelsen af, at man ser videooptagelser og hører lydoptagelser, men at det er ens egne øjne og ører, der registrerer omgivelserne et helt andet sted," siger Martin Boye Petersen, der også er ingeniørstuderende på Aarhus Universitet.

De studerende mener at robotten kan anvendes i vagt- og overvågningsbranchen. Den kan styres langt mere intuitivt end andre robotter.

"I stedet for at sætte videokameraer op overalt i bygninger, kan man nøjes med en robot. Det er mere effektivt, fordi den kan kigge overalt og nemt forfølge et objekt," siger Martin Boye Petersen.

Robotten kunne også bruges i krig og katastrofeområder, hvor det er risikabelt at sende mennesker afsted. Den kan opleves på Ingeniørhøjskolens årlige projektudstilling den 24. januar på Aarhus Universitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere