Artikel top billede

Her er Lenovos nye bordcomputer

Lenovo er klar med en ny bordcomputer med Windows 8, der også kan bruges som en almindelig skærm.

Du har sikkert allerede hørt om tablet-pc'er. Men hvad med en table-pc? Det er betegnelsen for Lenovos nye bordcomputer, IdeaCentre Horizon Table, der blev præsenteret på CES i denne uge i Las Vegas. Den minder om den gamle Surface-bordcomputer fra Microsoft og Samsung (ikke at forveksle med tablet-pc'en af samme navn).

Der er tale om en 27-tommers touch-skærm med integreret computer, der entes kan placeres horisontalt på et bord eller bruges som en almindelig vertikal computerskærm. Horizon er designet til at ligge fladt på en hvilken som helst overflade og til, at flere kan bruge den samtidig.

Lenovo kalder det for en "interpersonlig pc", og selskabet har selv udviklet en grænseflade, Lenovo Aura, der kører oven på det normale Windows 8. Den sørger blandt andet for, at touchskærmen kan håndtere op til 10 berøringer samtidig.

"Vi har set teknologien udvikle sig hen over de fire skærme, fra desktoppen til den bærbare, tablet-pc'en og smartphonen, og alligevel, selvom folk har mere computerydelse end nogensinde før, er der stadig plads til teknologier som Horizon der bringer folk sammen. Horizon gør den personlige computer til en interpersonlig computer, hvor flere brugere kan dele den samme oplevelse," siger Peter Hortensius, der er chef for Lenovos Product Group.

Den nye bordcomputer leveres med en række særligt tilpassede spil fra Electronic Arts og Ubisoft, herunder Monopoly, Draw Race 2 HD og King of the Opera. Der er også tegneprogrammer og andre applikationer, hvor flere brugere kan arbejde sammen.

Horizon skifter automatisk til Aura-brugerfladen, så snart den bliver placeret på en horisontal overflade. Bordcomputeren leveres med en elektronisk terning og fire joysticks, der kan bruges til at styre spillene.

Lenovo fortæller, at IdeaCentre Horizon Table kan købes fra starten af sommeren, og prisen oplyses til 1.700 dollar i USA.

På CES har Lenovo også fremvist en større prototype med en 39 tommers skærm, kaldet Gamma, som skal lanceres på et senere tidspunkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere