Kommunale it-chefer ser lyst på fremtiden

Selv om de fleste kommunale it-chefer mister jobbet, bliver de langt fra arbejdsløse, når strukturreformen er en realitet. Men de skal vænne sig til tanken om nye arbejdsområder.

De kommunale it-chefer bliver færre, når kommunesammenlægningerne bliver en realitet. Kun en tredjedel af landets kommuner er store nok til at fortsætte med egen administration, og dermed er der formentlig kun plads til hver tredje it-chef.

Det har ikke fået Foreningen for Kommunale IT-Ansvarlige, KITA, til at gå i panik.

Selvom cheftitlerne vil rasle af foreningens medlemmer bliver ingen af dem arbejdsløse: Der er brug for færre it-chefer, men ikke færre it-folk.

Ny dimension til karrieren

- Det er indlysende, at karrieren for mange af os antager en anden dimension, og i brydningstider gør folk deres situation op. Hæfter man sig meget ved, at man er it-chef, så kan man få et problem. Men strukturreformen er en udfordring med masser opgaver at løse. Der er plads til alle, siger Niels Ebbe Pedersen, der er it-direktør i Dragsholm kommune og formand for KITA.

Efter kommunesammenlægningerne skal den digitale forvaltning for alvor på dagsordenen. Her sidder de kommunale it-chefer inde med nøgleviden.

Samtidig har mange af dem både teknologisk indsigt og erfaring med at være den kobling, der forbinder it med borgernes hverdag. Det er stærke kort i den jobmæssige turbulens.

- Når forandringens vinde blæser, vælger nogle at bygge læhegn. Andre bygger vindmøller, siger kineserne. Jeg foretrækker det sidste. Der er ingen grund til at frygte for beskæftigelsen, men det gælder i kommunerne som alle andre steder, at der ikke er garanti for arbejde, siger Niels Ebbe Pedersen.

Venter på henvendelser

Hos rekrutterings- og headhunterfirmaerne venter man endnu på de første henvendelser fra kommunale it-chefer.

- Vi kan ikke undgå at høre fra dem, men vi har ikke hørt fra dem endnu. De kommunale it-chefer er en meget differentieret gruppe, der spænder lige fra en it-chef i Københavns kommune til en lille kommune, hvor it-chefen er en slags superbruger. Der er mange, som skal forholde sig til, hvordan de kommer videre, når deres stilling bliver overflødig. Men omstillingsprocessen vil tage lang tid, og de fleste vil overleve i en eller anden rolle efter kommunalreformen. Men der vil ske et udskilningsløb, hvor de tungeste får endnu større ansvar og job. Den gruppe behøver vi ikke være bekymret for, siger Benny Guld, partner i headhunterfirmaet GlobeSearch.

Lykke Petersen, partner i rekrutteringsfirmaet Kjerulf & Partnere, advarer kommunerne, når det gælder om at holde på de gode folk. Kommunerne skal melde hurtigt ud.

- Når der begynder at være turbulens, er det ofte de gode, der går. De vil ikke sidde og vente på, at der sker noget, siger hun.

Læs mere om rekrutteringsbranchens råd til kommunale it-chefer i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere