Artikel top billede

Her er årets bedste opfindelser

Google-brillerne, en 3D-printer og den nye Tesla-elbil er blandt årets vindere.

Det amerikanske tidsskrift Time har kåret de bedste opfindelser i det forgangne år. De forskellige prisvindere er inddelt i prisklasser. I kategorien "uden pris" har den hollandske kunstner Berndnaut Smilde vundet med en meget usædvanlig opfindelse. Han har fundet en metode til at lave en lille hvid sky midt i et rum. Det har sikkert ingen praktisk værdi, men det ser meget spektakulært ud.

I gruppen med de billigste opfindelser, hvor prisen er 0-150 dollar, finder man blandt andet det såkaldte Civilization Starter Kit, hvor man kan lære at bygge de 50 vigtigste maskiner, der er nødvendige til det moderne liv. Der er også en elektrisk skruetrækker med bevægelsessensor, et iPhone-dock der fungerer som elektronisk kæledyr og intelligente handsker, der kan oversætte tegnsprog til tale.

Så er der en kategori med lidt mest kostbare opfindelser til mellem 200 og 500 dollar, hvor man finder de nye Goodyear-dæk, der kan pumpe sig selv op igen hvis de punkterer, og et rundt kugle-kamera, som soldater eller brandfolk kan smide ind i en bygning. Det sender så et videobillede til mobile enheder.

I kategorien mellem 600 og 3.000 dollar er der Sonys digitale kamera RX100, som har fået prisen for at bygge bro mellem det traditionelle kompakte kamera og spejlrefleks-modellerne. Her finder man også Google-brillerne, som tilføjer digitale informationer til dit synsfelt. De kan desværre ikke købes endnu. Den nye 3D-printer MakerBot Replicator 2 er også kommet med i denne kategori.

For alle dem, der har råd til at bruge op til 750.000 dollar, er der opfindelser som industri-robotten Baxter, den store Switchblade-drone, elbilen Tesla Model S, der netop er sat i produktion, og en flydende fiskefarm med GPS.

Den dyreste kategori til mellem 1 million og 2,5 milliarder dollar er for alvor uden for rækkevidde for almindelige mennesker. Her går prisen blandt andet til NASA's nye rumdragt, Curiosity-roveren på Mars og Deepsea Challenger ubåden, som kan tage dig på en hurtig tur ned til 11 kilometers dybde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere