Artikel top billede

Nu kan du få et kondom til dit digitale liv

Ny software skal beskytte billeder på sociale netværk.

På Intel Developer Forum i San Francisco har Intel-datterselskabet McAfee præsenteret en ny social protection-app til Facebook, der beskrives som "a condom for your digital life". Helt konkret skal programmet sørge for, at dine billeder på Facebook ikke kan kopieres af vennerne.

Det er meget nemt at dele andres billeder på sociale netværk, og de kan hurtigt lande hos en meget større kreds af mennesker end den vennegruppe, som de oprindelig er delt med.

Her skal McAfees Social Protection software hjælpe. Det kan kun beskytte billeder, men ikke video. Det kræver så, at man skal installere Social Protection app'en til Facebook for overhovedet at kunne se billederne.

Desuden kræves Windows Aero-brugerfladen, og det kan blive et problem med det nye Windows 8, som ikke har Aero.

Hvis man ikke har plug-in modulet installeret, vises kun et McAfee-symbol.

Efter installation sørger softwaren for at forhindre, at billedet kan gemmes. Det kan hverken kopieres til udklipsholderen eller snuppes ved at lave et skærmdump.

Programmet sørger også for, at venner af venner på Facebook heller ikke kan se billederne.

Men i sidste ende kan man selvfølgelig ikke beskytte billedet fuldstændig. Det bliver blot sværere at gemme det. Hvis alt andet fejler, kan man altid tage et billede af skærmen med sit kamera. Det kan selv den bedste software ikke forhindre.

En betaversion af Social Protection ligger nu i Appstore hos Facebook.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere