Artikel top billede

Toys 'R' Us udvikler børne-tablet

Den amerikanske legetøjs-kæde kommer med sin egen Android-tablet.

Den 1. oktober lanceres en ny tablet-pc i USA - og denne gang er den udviklet specielt til børn. Det er legetøjs-kæden Toys R' Us, der har fået skabt sin egen Android-tablet. Den har også fået et børnevenligt navn - Tabeo.

Toys R' Us har udviklet sin egen simple brugerflade, der kører oven på Android 4 (Ice Cream Sandwich). Den lille tablet med 7-tommers skærm har en 1 gigahertz processor, 4 GB hukommelse, MicroSD-slot, HDMI-port og Wi-Fi. Der er ikke noget 3G. Den vejer 380 gram.

Tablet-pc'en skulle være meget robust og kunne holde til den hårdhændede behandling, som den får i børnehænder, men Toys R' Us kommer også med et særligt gummi-cover, der giver ekstra beskyttelse.

Prisen ligger på 150 dollar for Tabeo og der er allerede fra starten installeret 50 spil, lære-software og e-bøger. I den tilhørende Tabeo-butik kan man vælge mellem yderligere 7.000 programmer.

Der er også indbygget en internet-browser og som det kan forventes, kan forældre definere meget nøje, hvad de små kan se på nettet. Man kan blokere enkelte websteder eller vælge blandt 27 forskellige indholds-kategorier. Der kan også oprettes profiler for otte forskellige brugere - f.eks. alt efter alder.

Hardwaren bliver fremstillet hos Archos. Toys R' Us fortæller ikke, om man vil lancere sin tablet i Europa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere