Artikel top billede

Nu kommer fleksible displays

Samsung er klar med et fleksibelt OLED-display til smartphones, men den første generation af produkter kan være skuffende.

Inden udgangen af 2012 kommer de første produkter med fleksible OLED-displays. Det skriver Wired, som samtidig lægger en dæmper på forventningerne. Forestillingen om, at man kan bøje og vride sin telefon, holder nok ikke, og det er heller ikke sikkert at der kommer en iPhone fra Apple med et fleksibelt display foreløbig.

Det skulle dog være sikkert, at koreanske Samsung er klar til masseproduktion af de fleksible displays i årets anden halvdel, og selskabet fortæller til Korea Times, at man allerede har modtaget store ordrer på det nye skærmpanel.

Foruden materialets fleksibilitet er fordelen også, at det er meget stærkt, holdbart og energibesparende.

Det første produkt kan være en smartphone med en lettere kurvet skærm. Der kan gå nogle år, inden man er klar med en smartphone eller tablet der faktisk kan bøjes eller rulles sammen som en avis.

Det handler ikke kun om displayet, men også om de komponenter, der er inde i den mobile enhed - og som ikke nødvendigvis tåler at blive bøjet.

Der findes allerede telefoner som Nokia Lumia 800 med en kurvet front, men her er det glasset - og ikke selve displayet - der er kurvet.

Ifølge Korea Times forventer Samsung at man er i stand til at producere 960.000 fleksible OLED-displays på sin fabrik i koreanske Tangjeong inden årets udgang. Det lyder imponerende, men det er alt for lidt, hvis skærmen f.eks. skal bruges i en ny iPhone.

Apple er dog den største kunde hos Samsung og købte alene sidste år for 8 mia. dollar skærmpaneler og komponenter, og det ventes at stige til 11 mia. dollar i år.

Samtidig er Samsung også en af de største konkurrenter med sine smartphones og tavlecomputere, og de to selskaber har udkæmpet en hård kamp ved domstolene - trods deres tætte partnerskab.

Samsung vil ikke selv fortælle noget om de kommende produkter men fleksible displays, men understreger at man har store forventninger til OLED-teknologien.

"OLED vil erstatte LCD som de primære displays til mobiltelefoner fra omkring 2015 fordi skærmene er tyndere og lysere. Samsung har investeret massivt i OLED-relaterede teknologier og vil fortsætte med at gøre det," siger Samsung-topchef Kwon Oh-hyun.

Den koreanske ærkerival LG udvikler også fleksible displays, og de skal i første omgang bruges i firmaets egne produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere