Artikel top billede

Facebook skal gøre det sjovere at flyve

Nu er Lufthansa klar med en ny service, hvor du kan få personlige hilsner fra dine Facebook-venner mens du sidder i flyet.

Lufthansa har lanceret det, der beskrives som verdens første sociale inflight underholdnings-tjeneste. Med FlightGreetings kan du modtage personaliserede hilsner, videobudskaber, link-lister og andet indhold fra dine Facebook-venner når du sidder på flyet.

Det kræver blot at du indtaster dit flynummer og afgangsdato i FlightGreetings-applikationen, hvorefter det bliver publiceret på din Facebook-side. Her kan vennerne så sende beskeder, der bliver leveret i flyet.

Det kunne f.eks. være anbefalinger til interessante steder at besøge på rejsedestinationen eller en Spotify-playlist til den lange flyvetur. Det hele bliver samlet på din personlige FlightGreetings-side, som er tilgængelig så snart flyet er i luften.

Det kræver selvfølgelig at du rejser på et fly, hvor der er internet-adgang ombord. Lufthansa tilbyder efterhånden internet på de fleste af sine afgange.

Find din sidemand på Facebook

Flyselskaberne har tidligere eksperimenteret med at integrere sociale netværk. Som ComON kunne fortælle i december, har KLM udviklet en ny service, hvor du kan vælge hvem der skal sidde ved siden af dig i flyet baseret på informationer fra Facebook. Dermed kan du altså finde en person, der har de samme interesser - og så skulle der jo være samtalestof til hele turen.

Ideen er, at du skal forbinde din Facebook-profil med dine check-in-informationer og vælge en sidemand som passer til dig. Denne "Meet and seat" service bliver testet lige nu.

Både Virgin Atlantic, Lufthansa og Air France har tidligere forsøgt at skabe deres egne sociale netværk for medlemmer af deres bonus-programmer.

Sidste år kom Malaysia Airlines med MHBuddy, hvor brugerne kan booke billetter og tjekke ind over flyselskabets Facebook-side og samtidig kan se, om deres Facebook-venner er på samme fly.

Den sociale fly-revolution

Men det er ikke kun flyselskaber, der forsøger at forbinde flyrejsen med sociale netværk. Hos danske Planely kan man uploade sin rejseplan og finde andre Planely-brugere, der er på samme fly. Planely taler ligefrem om en "social flying revolution".

Hos en anden tjeneste, Satisfly, kan man også fortælle om man har lyst til at snakke forretninger eller bare lidt afslappende småsnak. Disse informationer bliver så delt med flyselskaberne, som bruger dem til at fordele sædepladser.

Hos KLM skal de rejsende selv vælge at forbinde bookingen med deres sociale profil. Herefter kan du så se hvor andre rejsende der deltager i programmet sidder i flyet - og reservere et sæde ved siden af den ønskede person. Den pågældende modtager også en notificering - men kan ikke afvise sidemanden.

Det er dog muligt at skifte sæde igen op til to dage inden afgangen - så man kan forestille sig at det bliver til et helt mini-spil, hvor folk flytter rundt i flyet for at finde (eller undgå) hinanden.

Andre flyselskaber har den modsatte strategi. Hos Air New Zealand, AirAsia X og Vueling kan du betale for at blive placeret ved siden af et tomt sæde. Så er der i hvert fald ro på turen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere