Artikel top billede

CESS-sag: Eks-direktør slap med mild dom

Efter to måneders udrejseforbud slipper tidligere salgsdirektør i CESS Danmark, Dennis Nielsen, ud af USA med en bøde på 100 dollar. Han kan nu frit rejse hjem til Danmark.

En distriktsdomstol i Florida idømte sent i fredags den tidligere salgsdirektør i CESS Danmark, Dennis Nielsen, en nærmest symbolsk dom i en sag om ulovlig eksport af it-udstyr fra USA til Dubai.

Retten valgte på anklagerens anbefaling at idømme Dennis Nielsen en administrativ bøde på 100 dollar. Samtidig blev danskeren idømt en fængselsstraf svarende til den kortvarige anholdelse og det efterfølgende udrejseforbud, som han har været underlagt siden begyndelsen af marts.

Dermed kan Dennis Nielsen efter mere end to måneders ufrivilligt ophold i USA nu vende næsen hjemad mod Danmark. Samtidig med dommen bestemte retten nemlig at ophæve udrejseforbuddet mod Dennis Nielsen og udlevere hans danske pas.

Før fredagens dom havde Dennis Nielsen sammen med sin amerikanske advokat indgået en aftale med sagens anklager. Det indebar blandt andet, at anklageren frafaldt en række af de oprindelige sigtelser mod Dennis Nielsen.

Til gengæld har Dennis Nielsen erklæret sig skyldig på et enkelt anklagepunkt - nemlig at han i forbindelse med en enkelt handel tilbage i 2009 i ledtog med en amerikanske forretningsforbindelse afgav falske oplysninger til de amerikanske eksportmyndigheder.

Kort før sagen eksploderede i begyndelsen af marts, blev Dennis Nielsen bortvist fra sit job som salgsdirektør i den nordjyske broker CESS Danmark. Ifølge hans danske advokat Mads Kringelbach er der uenighed mellem parterne om grundlaget for bortvisningen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken anklagemyndigheden i Florida eller Dennis Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere