Artikel top billede

(Foto: Soren Brissing/PR)

Kunøes charmeoffensiv driver Atea-kurs i vejret

Amerikanske investorer ejer nu 20 procent af forhandlergiganten, som trods et hårdt marked fortsatte med at vinde markedsandele i årets første kvartal.

Bill and Melinda Gates Foundation Trust er ikke den eneste udenlandske investor, som har fået øjnene op for potentialet i Atea.

Det fremgik ved fremlæggelsen af Atea-koncernens kvartalsregnskab tidligere i dag, hvor storaktionæren Ib Kunøe selv tog ordet og pegede på, at Atea-aktien på det seneste er steget markant i værdi som følge af en aktiv indsats overfor især amerikanske investorer, som via deres aktieposter nu sidder på omkring 20 procent af ejerskabet.

"Vi har holdt et stort antal møder med potentielle investorer for at overbevise dem om, at Atea er et godt selskab at investere i," fortalte Ib Kunøe og pegede samtidig på, at indsatsen har smittet positivt af på Ateas aktiekurs, som i løbet af det sidste halve år er steget med 30 procent.

Forkæler aktionærerne

Samtidig har Atea forkælet sine ejere med udbetaling af udbytte på fem kroner for hver aktie.

På dagens pressemøde kunne Ateas koncernchef Claus Hougesen samtidig præsentere endnu et pænt kvartalsresultat med vækst i omsætningen på godt seks procent og et EBITDA-resultat (resultat før renter, skat, afskrivning og nedskrivning)  på 160 millioner kroner. Det er især den norske og danske del af Atea, som leverer væksten med en dansk vækst på godt otte procent. Samlet set omsatte Atea for 4,7 milliarder kroner i årets første tre måneder.

"Vi fortsætter med at vinde markedsandele i et meget barskt marked," lød det fra Claus Hougesen, som samtidig lovede fortsat vækst både gennem opkøb og erobring af nye markedsandele.

Det fremgik endvidere, at væksten i Atea også slår igennem på mandskabssiden, hvor koncernen det seneste år har udvidet antallet af medarbejdere med lidt over 10 procent, så man i dag har tæt på 6.000 ansatte. Med 1.436 står den danske del af Atea for omkring en fjerdedel af personalet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere