Artikel top billede

PayPal-opfinderens rumskib sendes op til ISS

Den første kommercielle flyvning til den internationale rumstation er planlagt til den 30. april.

PayPal-stifteren Elon Musks nye rumkapsel kom ikke afsted til den internationale rumstation ISS i februar som planlagt, men nu er der sat en ny dato og denne gang ser det ud til, at planen holder. Den 30. april kan blive en historisk dag for rumfarten - for første gang sendes en privatbygget ubemandet rumkapsel op til ISS.

Wired fortæller historien om turen, som er meget risikofyldt. Elon Musk forsøgte selv at nedtone forventningerne på et pressemøde og understregede at der er planlagt yderligere to forsøg i år. Hvis den første tur ikke lykkes, så satser man på at det går bedre næste gang.

Dragon-kapslen bliver "parkeret" i rummet tæt ved rumstationen, indtil man er helt sikker på, at den kan fjernstyres og reagerer på alle kommandoer fra besætningen. Først derefter får den lov til at nærmere sig ISS og bliver til sidst opfanget og fastgjort af en robotarm.

SpaceX har indgået en kontrakt med NASA om at transportere fragt til rumstationen. Kontrakten har en værdi på omkring 10 mia. kr. NASA har sendt de gamle rumfærger på pension og må derfor bruge private firmaer og russiske rumkapsler for at nå ISS.

Den første opsendelse er en test, som skal vise om Dragon er klar til opgaven. Det private firma har selv udviklet raketten, der skal bruges til at transportere kapslen ud i rummet.

Rumskibe og elbiler

ComON har tidligere skrevet om den 40-årige sydafrikansk-fødte SpaceX-stifter Elon Musk, der blev milliardær med salget af PayPal til eBay. Han har både startet elbil-firmaet Tesla Motors og SpaceX.
 
Firmaet gennemførte sin første vellykkede raketopsendelse i 2008, hvor en Falcon 1 raket blev sendt op fra en lille ø i Stillehavet.
 
De to første opsendelser i marts 2006 og marts 2007 blev en fiasko, og i 2008 gik den første 21,3 meter lange og 27,7 tons tunge raket tabt allerede to minutter og 20 sekunder efter start. Det samme gjorde de tre satellitter ombord på raketten - to fra NASA og én fra Pentagon.
 
Men den anden opsendelse i 2008 var altså vellykket og SpaceX har senere udviklet en større Falcon 9 raket, som kan transportere tungere satellitter og rumkapsler ud i verdensrummet.

Firmaet satser på, at man fremover ville kunne transportere fragt ud i rummet til en tiendedel af den hidtidige pris.
 
Dragon kan transportere seks tons fragt eller op til syv passagerer. Indtil videre er fartøjet ikke godkendt til mennesker, men SpaceX har store planer om at nå månen og Mars.
 
Sidste år kunne SpaceX præsentere sin nye Falcon Heavy raket, der kan transportere op til 53 tons ud i rummet. Falcon Heavy beskrives som den kraftigste raket siden Saturn V, der blev brugt til Apollo-missionerne til Månen.
 
Elon Musk har tidligere udtalt, at det privatejede SpaceX kan sende fragt ud i rummet billigere end verdens folkerigeste land, Kina.

denne side hos SpaceX er der billeder og en video af Dragon-rumkapslen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere