Artikel top billede

Google udvikler computer-brille

Google er nu klar til at teste sin brille med indbygget display og kamera. Den styres med talte kommandoer.

Der har tidligere været rygter om, at Google udvikler en Android-brille i sit hemmelighedsfulde laboratorium Google X. Nu har Google selv bekræftet, at man er udvikler en brille med augmented reality i det såkaldte ProjectGlass. Den skal give alle de funktioner, som man kender fra en smartphone - uden en telefon. I stedet bliver ikoner, beskeder og andre informationer blændet ind i synsfeltet.

Det kunne lyde som science-fiction, men den nedenstående video fra Google viser, hvordan det skal ud i praksis. Man kan foretage telefonsamtaler med brillen, hente kortoplysninger eller tage billeder, som så kan sendes over nettet.

Kameraet er meget lille og opløsningen skulle kun være på et par megapixels. Et af de mest interessante aspekter er, at man kan navigere rundt i menuerne og vælge de forskellige funktioner ved at hælde og nikke med hovedet. Det skulle være meget intuitivt, når først man har lært det.

Man kan også styre telefonen med talte kommandoer, og både processor, hukommelse og lager skulle være på niveau med en almindelig Android-smartphone.

Brillen bruger Google Goggles-teknologien. Goggles er en applikation til Android, hvor man kan tage billeder af fysiske genstande og få oplysninger om dem fra Googles databaser. Man kan sige, at hele verden dermed bliver søgbar. Det kan eksempelvis bruges til at hente oplysninger om malerier på et museum, seværdigheder eller varer i supermarkedet.

Denne teknologi skal altså indbygges direkte i Google-brillerne, hvor man så f.eks. vil kunne få vist den billigste pris på det produkt, man har fundet i en butik. Eller man kunne forestille sig, at systemet kan bruge ansigtsgenkendelse til at identificere den person, du kigger på, og så hente oplysninger fra sociale netværk.

Forskeren Babak Parviz er også involveret i projektet. Han har tidligere udviklet en kontaktlinse, der fungerer som computerskærm. Så det er muligt, at en kommende version af ProjectGlass kan sættes direkte ind i øjet.

New York Times har tidligere skrevet at Google-brillen kommer inden udgangen af året og skal koste mellem 250 og 600 dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere