HP træder ind på kopimaskine-markedet

Hardware-giganten Hewlett-Packard (HP) trænger ind på markedet for kopimaskiner til virksomheder med en ny række apparater, der tager kampen op med Xerox, Canon og Ricohs modeller. Kopimaskinerne blev præsenteret i går sammen med et digitalt pen og papir-system.

Den amerikanske IT-gigant Hewlett-Packard (HP) er på jagt efter nye markeder og tager derfor kampen op med eksempelvis Xerox, Canon og Ricoh på markedet for kopimaskiner til større virksomheder.

Hidtil har HP satset på kombinerede printere og kopimaskiner til privatmarkedet, men med den nye produktgruppe vil HP for alvor træde ind på erhvervsmarkedet.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP præsenterede HP den nye produktgruppe i går.

85 sider i minuttet

HP's kopimaskiner ligger i den dyre ende af skalaen med priser fra 110.000 kroner til 230.000 kroner per styk. Til den pris får virksomhederne en kopimaskine, der printer op til 85 sider i minuttet.

Ifølge George Mulhern, vicedirektør i HP's printdivision, kan kunderne vælge, om de vil betale fuld pris for kopimaskinen eller leje den af HP.

Hvis det sidste er tilfældet, kan virksomhederne ifølge HP skære omkostningerne på printbudgettet med 30 procent.

Ifølge selskabet bruger det gennemsnitlige amerikanske firma omkring 5.000 kroner om året per medarbejder til kopier, hardware, papir, blæk og vedligeholdelse.

HP med digitalt pen og papir

Virksomheds-printere var ikke HP's eneste nye produkt-præsentation i går, da IT-giganten også benyttede lejligheden til at præsentere et digitalt pen og papir-system, der er møntet på virksomheder, som arbejder meget med standardformularer på papir. Eksempelvis forsikrings- og hospitalsbranchen.

Systemet koster omkring 280.000 kroner og kan håndtere op til 200 formularer om dagen, siger George Mulhern til AP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere