Artikel top billede

Microsoft: Tiden er løbet fra vores licensmodel

Med Microsofts nye database-server slår Microsoft ind på nye veje med sine licensbetingelser. Et paradigme-skifter kalder Microsoft det selv.

Læs også:
Ny Microsoft-server kan udløse dobbeltregning til dig

Her er Microsofts planer for SQL Server 2012 

Microsoft har åbnet for salg af sin SQL Server 2012, og blandt et hav af nye funktioner har software-giganten også skruet ganske kraftigt på sine licensbetingelser.

De nye licensbetingelser kan betyde, at det bliver dyrere at arbejde med Microsofts database-server.

Det skyldes, at regningen nu bliver baseret på antallet af kerner frem for som tidligere på CPU-enheder.

Microsoft: Vi er fair
Og det mener produktchef Lars Bo Granath fra Microsoft Danmark kun er fair i takt med, at antallet af kernerne i moderne servere stiger.

"Selv om vi traditionelt har været processer-licenseret, så har den generelle hardware-udvikling med flere og flere kerner betydet, at kunderne får mere og mere power. Man kunne også sige, at hardware-udviklingen er løbet fra Microsofts traditionelle licensmodel," siger Lars Bo Granath og fortsætter:

"Vi mener, at den nye SQL-server giver kunderne mulighed for at skabe endnu større værdi, da de kan få adgang til big data og effektiv brug af BI til hele organisationen, "siger han og tøver ikke med at kalde licensudviklingen for et paradigmeskifte.

"Selvfølgelig er vi et firma, der skal tjene penge til vores aktionærer, men vi synes rent faktisk kun at det er fair, at folk skal betale for deres software-brug, nu hvor de kommer langt hurtigere i mål med hardware-udviklingen," lyder det fra Lars Bo Granath.

Allways-on sløjfer SAN'et

I skrivende stund ønsker Microsoft ikke at diskutere priser, men du kan få en god ide omkring de nye prisniveauer for de tre forskellige versioner af SQL Server 2012 ved at kigge her.  

Lars Bo Granath er derimod mere end villig til at løfte motorhjelmen på den spritnye SQL Server 2012 og kigge på nye features og funktioner.

Først og fremmest fremhæver han allways on-funktionen, der gør det nemmere, sikrere og mere automatiseret at arbejde med applikationer i spejlede miljøer - og ikke mindst skal sikre høj oppetid for forretningskritiske applikationer.

Kom i skyen med dine databaser

Allways on-funktionen giver desuden muligheden for at benytte direct attached storage, som ifølge Lars Bo Granath i nogle tilfælde kan overflødiggøre virksomhedens storage area network (SAN). 

"Kunder kan hente rigtig store besparelser ved at benytte direct attached storage," siger Microsoft Danmarks produktchef.

Han fremhæver en undersøgelse fra analyseselskabet Forrester, der påviser tilbagebetalingstid i forhold til at benytte SQL Server på 14 måneder. 

Henter data fra Facebook

Han peger også på håndteringen af store, ustrukturerede datamængder som et område, Microsoft set sig lun på ved at udvikle løsninger med in memory-teknologi til forbedringen af big data. 

"Når en kunde eksempelvis lancerer et nyt produkt, så har kunden en masse strukturerede data i sit eget datawarehouse, men selskabet opsamler også ustrukturerede data om folks holdninger til produktet på sociale medier som Facebook. At trawle gennem nettet på den måde er ingen triviel opgave," bedyrer Lars Bo Granath. 

Den form for business intelligence-tankegang gennemsyrer også en af de andre nye, store funktionaliter i SQL-server 2012, der går under navnet Powerview. 

Powerview er kort fortalt en browserbaseret rapport- og visualiseringsværktøj, så folk uden de store it-kompetencer kan bygge BI-rapporter uden at skulle blande it-afdelingen ind i deres forehavender. 

Sender data i skyen

Sidst men ikke mindst slår Lars Bo Granath på, hvad Microsoft på markedsføringssprog kalder "cloud on your terms". 

Mere konkret understøtter SQL-server integration til Microsoft-skyen Azure på flere områder.

"Et scenarie kunne være, at man laver snapshot-backup direkte fra SQL-server 2012 ud til Azure. En anden ting er, at hvis kunden har et stort ressourcetræk, så kan de flytte dele af deres it ud i vores sky," siger Lars Bo Granath. 

Du kan læse mere om Microsofts nye database-server på nedenstående links. 

Læs også:
Ny Microsoft-server kan udløse dobbeltregning til dig

Her er Microsofts planer for SQL Server 2012




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere