Test-Aankoop: Test frikender ikke Nokia

En belgisk forbrugerorganisation mener, at Nokia fejlfortolker resultaterne af en ny test af Nokias mobilbatterier. Nokia mener, at testen beviser, at der ikke er problemer med originale Nokia-batterier, men belgierne sår tvivl om den konklusion.

Den belgiske forbrugerorganisation Test-Aankoop mener ikke, at en ny test af Nokias mobilbatterier beviser, at batterierne er sikre.

- De ægte batterier, som blev leveret af Nokia selv, viste sig at være sikre. Et stort antal andre batterier som blev solgt som Nokia-batterier, var imidlertid ikke spærret imod kortslutning. For forbrugeren er det imidlertid umuligt at se forskel på originale og uoriginale batterier. Derfor eksisterer problemet stadig: Forbrugerne køber uoriginale batterier i god tro, lyder Test-Aankoops konklusion ifølge den norske avis Dagbladet.

Uenighed om konklusion

I gårsdagens test blev 26 batterier testet. 11 af dem blev leveret af Nokia selv. Ingen af de batterier, som Nokia leverede, var der fejl på, men syv af de batterier, som Test-Aankoop selv havde købt, manglede den nødvendige sikring.

- Det statistiske grundlag er sparsomt, men halvdelen af de batterier, vi købte i autoriserede butikker, manglede den helt nødvendige sikring, siger Frank Vanmaele fra Test-Aankoop til den norske avis.

Nokia har tidligere på dagen udsendt en pressemeddelelse, hvor selskabet slår fast, at testen beviser, at der ikke er problemer med Nokias originale mobil-batterier, men kun med billige kopier.

Test-Aankoops resultater står i skarp kontrast til Nokias oplysninger om, at kunden ikke har noget at frygte, hvis kunden køber batterierne hos autoriserede forhandlere eller batterierne kommer i pakker med nye mobiltelefoner.

Senere på ugen foreligger resultatet af en lignende test i Danmark, hvor Elektricitetsrådet undersøger Nokias mobilbatterier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere