Ny test frikender eksplosive Nokia-batterier

En test fra den belgiske forbrugerorganisation Test-Aankoop slår nu fast, at Nokias mobilbatterier alligvel ikke springer i luften. Forbruger-organisationen trækker i land fra tidligere undersøgelse. Belgierne og Nokia blæser nu til kamp mod de billige kopi-batterier, der springer i luften.

Den belgiske forbrugerorganisation Test-Aankoop, der for alvor satte gang i debatten om eksploderende Nokia-batterier, har nu udarbejdet en ny test, der pure frikender Nokia.

Dermed er der blæst totalt tilbagetog fra organisationens side, der ellers tidligere på måneden bedyrede, at dens laboratorietest beviste, at Nokias batterier var eksplosionsfarlige.

Testen beviste ifølge Test-Aankoop, at Nokia ikke har indbygget sikring mod kortslutning i batterierne, hvilket andre mobilproducenter har.

Ny test fjerner tvivl

Test-Aankoop mente derfor, at der skulle rejses en international sag mod Nokia, fordi selskabet bevidst undlod at fortælle forbrugerne, at mobil-batterierne kunne springe i luften.

Nokia tilbageviste straks beskyldningerne og mente, der måtte være tale om test af billige kopi-batterier.

13. november var Test-Aankoop igen på banen. Her meddelte organisationen, at den efter et møde med Nokia var kommet frem til, at der måske havde sneget sig et uoriginalt batteri eller to ind i testen.

Løsningen blev, at Test-Aankoop og Nokia blev enige om, at en ny test var på sin plads. Den er nu overstået, og resultatet er klart: Nokias originale batterier springer ikke i luften.

Det passer naturligvis Nokia særdeles godt:

- Vi mener, at Test-Aankoops nye test af originale Nokia-batterier fjerner al tvivl om sikkerheden i Nokias produkter, siger Janne Jormalainen, der er vicedirektør i Nokias mobildivision.

Pas på kopierne

Både forbrugerorganisationen og Nokia fastholder den kraftige advarsel mod at bruge uoriginale Nokia-batterier, der ved flere lejligheder er sprunget i luften.

Det har fået Nokia til at tage kampen op med de billige kopi-batterier.

I løbet af kort tid har myndighederne beslaglagt titusindvis af falske batterier ved ransagninger i Belgien, England og flere andre EU-lande, hvilket bringer det samlede antal af konfiskationer i 2003 op på over fem millioner enheder.

Ifølge Nokia undgår man at få fat i de billige kopi-batterier, hvis man kun bruger de batterier, der følger med telefonen ved købet eller kun køber nye batterier fra autoriserede forhandlere og ved at undgå alt for billige batterier, som ikke er pakket ordentligt ind.

Herhjemme har Elektricitetsrådet også igangsat sin egen undersøgelse af Nokias batterier. Rådet oplyser i dag, at testen er i fuld gang, og resultatet af testen forventes at være klar i slutningen af ugen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere