Artikel top billede

(Foto: Peter Belanger)

Apple vil betale penge tilbage til skuffede iPad-kunder

Apple er nu klar til at betale pengene tilbage til australske iPad-købere som klager over den manglende 4G-understøttelse.

En af de store nyheder i den nye iPad - 4G-funktionen - fungerer ikke med de frekvensbånd, der bruges i Europa og mange andre steder i verden. Men alligevel har Apple brugt 4G i sin markedsføring af den nye iPad. Det har fået den australske konkurrence-myndighed ACCC (Australian Competition and Consumer Commission) til at indlede en sag mod Apple for vildledende markedsføring. Her mener man, at kunderne er blevet snydt til at tro, at tavlecomputeren faktisk fungerer på det australske 4G-net.

ACCC vil forsøge at få en domstol til at udstede bøder og et fogedforbud mod salget af den nye iPad. Men Apple har allerede reageret og lover nu, at man vil betale pengene tilbage til australske kunder, der føler sig snydt. Det fortalte en Apple-advokat ved en domstol i Melbourne tirsdag. Apple vil også ændre sit informationsmateriale, så det fremgår tydeligere at 4G-funktionen ikke kan bruges i Australien.

Tavlecomputeren bruger frekvensbåndene omkring 700 MHz og 2.100 MHz, mens de danske net eksempelvis kører på 1.800 og 2.600 MHz.

I de fleste europæiske lande kører LTE i 800 MHz og 2.600 MHz frekvensområdet. I USA kommer Apple med to forskellige udgaver af den nye iPad, der er tilpasset 4G-nettet hos AT&T (700 og 2.100 MHz) og Verizon (kun 700 MHz).

Hvis man læser det, der er skrevet med meget småt på Apples amerikanske produktside, fremgår det at 4G LTE kun fungerer med AT&T og Verizon i USA og Bell, Rogers og Tellus i Canada. Brugere i resten af verden må undvære 4G. Til gengæld understøtter den nye iPad både HSPA+ med 21 Mbit/s og den nyere DC-HSPA+, hvor hastigheden er den dobbelte. Men her er der altså tale om 3G og ikke 4G.

I Australien kører LTE også på 1.800 MHz og det fungerer altså ikke med den nye iPad. Men Apple sælger produktet under navnet "Apple with Wi-Fi + 4G" i hele verden, selvom det altså ikke kan køre på 4G-nettet i mange lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere