Artikel top billede

De fleste smartphone-ejere ønsker sig en større skærm

Næsten 90 procent af de adspurgte smartphone-ejere i en ny undersøgelse mener at displayet er for lille.

Det er efterhånden sjældent at finde en smartphone med en skærm på mindre end fire tommer. Tendensen er klar: telefonerne får større og større displays. Samsungs topmodel Galaxy Note har en 5,3 tommers skærm og selvom den bliver kritiseret for at være klodset, så har forbrugerne et klart ønske om mere skærmareal.

En aktuel undersøgelse fra Strategy Analytics viser at 90 procent af de adspurgte smartphone-ejere svarer, at deres næste telefon skal have en større skærm.

"Denne trend skyldes de nye mobile webbrowsere og adgang til video og mobile spil," siger Paul Brown fra Strategy Analytics.

Men der er også en grænse for, hvor stor skærmen skal være. Den såkaldte "sweet spot", altså den optimale størrelse, ligger mellem 4 og 4,5 tommer.

HTC sælger en One X med 4,7 tommers skærm, som altså måske er lidt for stor, og Samsungs nye Galaxy Nexus III får en 4,8 tommers skærm. Til sammenligning har iPhone 4S kun en forholdsvis lille skærm på 3,5 tommer.

Brugerne har dog samtidig et klart ønske om, at telefonen skal være tynd - selv med en stor skærm.

"For at få smartphone-ejerne til at vælge en større enhed, er producenterne nødt til at sørge for at enhederne ikke er for tunge og at de stadig er tynde nok til at passe i lommen," siger Kevin Nolan fra analysefirmaet.

Den nye undersøgelse viser også, at kvinder ønsker lidt mindre enheder end mænd, og Android-brugere ønsker sig større skærme end iPhone-ejere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere