Artikel top billede

Danske iværksættere laver social trafiktjeneste

Nu skal danske bilister advare hinanden om trafikproblemer med en ny mobil-app.

Hos det nystartede firma RoadAid mener man at tiden er løbet fra de tjenester, hvor bilister skal tjekke trafikforholdene på hjemmesider eller modtage sms'er. RoadAid har etableret det, som man betegner som en "social trafiktjeneste". Her kan smartphone-brugere advare hinanden i realtime om hændelser på vejene. Det kan være vejarbejde, ulykker eller kødannelse.

"RoadAid er opstået, fordi de danske trafikforhold til stadighed forværres. En af årsagerne er det stigende antal biler. Den øgede trafik forårsager en masse spildtid på de danske veje, hvilket hvert år koster samfundet enorme summer," siger direktør Babak Bijan.

Systemet er altså baseret på crowdsourcing, hvor data kommer fra bilisterne selv. Brugerne kan indberette om hændelser på vejene og andre brugere bliver automatisk informeret baseret på deres lokation.

I første omgang er tjenesten kun tilgængelig for danske Android-brugere som åben beta. Senere kommer en Windows Phone version og en iPhone-udgave. Desuden er det planen, at tjenesten skal udvides til andre lande.

Trafikmeldingerne kommer i realtid og det skulle derfor være muligt at få advarslen, inden man havner i en kø, og så vælge en alternativ rute.

"Ved at mindske tilførslen af trafik ved trafikpropper, kan RoadAid's brugere, ud over at hjælpe hinanden i trafikken, også være med til at nedbringe det samlede co2 udslip samt spare penge på benzin," siger Babak Bijan.

Han fortæller at planen er at tilføje en kampagnedel med lokationsbestemte tilbud til brugerne, som f.eks. rabat på benzin eller bilvask.

Trafikmeldingerne kan også ses på en live-map på firmaets hjemmeside. Det er gratis at bruge tjenesten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere