Artikel top billede

Apple præsenterer iPad 3 den 7. marts

Apple har inviteret til iPad-præsentation i næste uge. Her er, hvad vi ved om iPad 3.

Den 7. marts bliver iPad 3 præsenteret på et event i San Francisco. Apple har sendt en indbydelse ud og den er illustreret med et billede af en iPad. Så der skulle ikke være nogen tvivl om, hvad Apple vil præsentere i Yerba Buena Center i næste uge.

Præsentationen sker samtidig med den tyske Cebit-messe og en uge efter Mobile World Congress i Barcelona. Men Apple har altså som sædvanlig valgt at gå sine egne veje og præsentere den nye iPad på sit eget arrangement i stedet for at stille op på en af branchens store messer.

I den sidste måned har der været rygter om, at Apple ville lancere iPad 3 i den første uge af marts - en enkelt kilde har ligefrem nævnt den 7. marts som dato. Så det viste sig at holde stik.

Selvom Apple er helt stille omkring den næste iPad 3 er der sluppet mange informationer ud allerede. Produktionen startede angiveligt allerede i januar og dermed er det sandsynligt, at iPad 3 også kan købes allerede fra næste uge - i hvert fald i nogle lande. 

Det skulle være næsten sikkert, at iPad 3 har en quad-core-chip kaldet A6. Den får også 4G-understøttelse (LTE). I øjeblikket understøtter hverken iPad eller iPhone LTE.

Det mest omtalte element i iPad 3 er selvfølgelig skærmen. Det menes at 9,7-tommers panelet har en opløsning på 2.048 x 1.536 punkter.

Det svarer til en pixel-tæthed på 264 punkter per tomme (ppi). Til sammenligning har den nuværende iPad en opløsning på 1.024 x 768 pixel og en ppi-værdi på 132. Så ppi'en er altså fordoblet - men det er ikke helt Retina-kvalitet, som starter ved 300 ppi.

Men den høje opløsning skulle alligevel få billeder at ligne trykt materiale. Dermed kan tavlecomputeren også blive en stærkere konkurrent til de mange e-bogslæsere som f.eks. Kindle fra Amazon.

Det skulle også være sikkert, at der er indbygget en ny og hurtigere grafikchip i iPad 3. De indbyggede kameraer har muligvis fået en højere opløsning end i 2'eren.

Tavlecomputerens form har sandsynligvis ikke ændret sig meget, men det menes at den vil være lidt tykkere for at få plads til et større batteri. Det betyder også at vægten nok er lidt større.

Det ser ud til at Home-knappen muligvis forsvinder helt. Den er i hvert fald ikke synlig på det billede, som Apple har sendt ud i forbindelse med invitationen til næste uges arrangement.

Præsentationen finder sted onsdag den 7. marts kl. 19.00 dansk tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere