DR: Licens for nye mobiltelefoner

Hvis du har investeret i en ny mobiltelefon, som kan bruges som fjernsyn, skal du betale licens. Sådan er reglerne, men i praksis gør DR intet for at håndhæve dem. Men det kommer, oplyser DR.

Du skal betale tv-licens, hvis du ser fjernsyn hjemme på computeren med et tv-kort eller ude i byen på en af de nye mobiltelefoner.

Men i praksis slipper du, da DR Licens indtil videre kun opkræver tv-licens på baggrund af traditionelle apparater.

- Reglerne er enkle, hvis man ser fjernsyn, så skal man betale licens. Det er lige meget, om det er på pc'en, mobiltelefonen, et traditionelt tv-apparat eller noget helt andet, siger Marianne Mølsted-Møller, kontorchef i DR Licens.

Gør intet i praksis

- Men i praksis gør vi indtil videre intet for at opkræve tv-licens på baggrund af andet end traditionelle tv-apparater. Vi får i dag eksempelvis personoplysninger fra radio- og tv-forhandlerne, når de sælger et apparat, men ikke fra mobil- og computerforhandlere, siger hun.

Ifølge Marianne Mølsted-Møller arbejder DR Licens løbende på at ændre reglerne, så de bliver tidssvarende.

- Men i øjeblikket vurderer vi, at antallet af seerne, der udelukkende bruger pc'er og andre enheder til at se tv, er forsvindende lille. Derfor har vi ikke ændret praksis endnu, siger hun.

Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe under Kulturministeriet, der blandt andet arbejder på at ændre reglerne, så de bliver tilpasset en fremtidig virkelighed, hvor et stigende antal seere dropper fjernsynet og bruger pc'en, mobiltelefonen eller det håndholdte apparat til fjernsynskiggeri.

Nokia klar over problemet

Problemstillingen blev aktuel, da Nokia i sidste uge løftede sløret for den kommende 7700-model, der med en stor trykfølsom skærm og indbygget tv-tuner giver brugeren mulighed for at se fjernsyn på telefonen.

Præsentationen satte skub i en ivrig debat i flere europæiske lande om, hvorvidt der skal betales tv-licens for bærbare enheder, som kan modtage tv-signaler.

Mobiltelefonen/tv-apparatet rammer butikshylderne herhjemme til foråret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere