Artikel top billede

Facebook skaffer en million brugere til MySpace

Det døende MySpace har fået en million nye brugere i den sidste måned. Facebooks nye Timeline har en stor del af æren.

Måske har sangeren og skuespilleren Justin Timberlake gjort en god handel med sin investering i MySpace sidste år. Det, der engang var verdens største sociale netværk, blev solgt for blot 180 millioner kroner til en gruppe af nye ejere - herunder altså Timberlake. På dét tidspunkt så det meget sort ud for MySpace - brugerne flygtede fra tjenesten og de fleste af de ansatte havde fået en fyreseddel.

Nu ser det ud til, at lykken måske vender for MySpace - og det skyldes ironisk nok Facebook. MySpace har forsøgt at relancere sig selv som en platform til streaming af musik. Nu hævder selskabet at man har fået en million nye brugere i de sidste 30 dage.

Kataloget med 42 millioner musiktitler skulle gøre MySpace til den største streaming-platform på nettet. Rivalen Spotify har 15 millioner titler i sit katalog og Pandora har kun 800.000.

Men det er ikke kun det store udbud af musik, der har fået brugerne til at strømme til. MySpace tilbyder en applikation på Facebook og den er steget fra 900.000 til 1,7 millioner aktive brugere på en måned.

Det er den nye Facebook Timeline - og de mange nye muligheder for integration af applikationer i tidslinjen - der får æren for denne vækst.

MySpace har for længst opgivet at konkurrere med Facebook og tilbyder endda at man kan logge sig på over Facebook. Det har åbenbart været en fornuftig strategi.

Mange andre sociale netværk og tjenester har også formået at kapre brugere på Facebook. Yahoo News App er steget fra 6,2 til 15,8 millioner aktive brugere på en måned, og det meget omtalte sociale netværk Pinterest har også omkring 10 millioner brugere på Facebook.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere