Annoncehajer fortsætter ufortrødent

Folkene bag den politianmeldte virksomhedsportal Azir fortsætter deres tvivlsomme forretningsmetoder i et nyt selskab. Det mener både kunder og Håndværksrådet. Direktøren afviser alle anklager.

Folkene bag IT-support Danmark, virksomheden bag erhvervsregistret Azir, der er politianmeldt for bedrageri, fortsætter aktiviteterne i et nyt selskab, Dansk Tele Support.

På selskabets nye virksomhedsportal, Fagregistret.dk eller IT-Fagregistret.dk, raser virksomheden imod annoncehajer, der giver branchen et dårligt ry.

- Fagregistret har valgt at tage kampen op mod disse brodne kar, der sætter sorte pletter på en ellers seriøs branche, ved at lade nogle af sine salgskonsulenter specialisere sig inden for erhvervsjura, lyder det på hjemmesiden.

Men ifølge Peter Amdrup fra virksomheden Networksystems fortsætter portalens salgskonsulenter de tvivlsomme salgsmetoder, der førte til politianmeldelse for bedrageri mod Azir.

Computerworld Online har tidligere beskrevet, hvordan telefonsælgerne fra IT Support Danmark benyttede sig af, at kunderne sjældent siger direkte nej ved en telefonisk henvendelse. På den måde kunne to opringninger fra Azirs salgskonsulenter føre til, at kunden modtog en faktura på 2500 kroner.

Sagen undersøges i øjeblikket af politiet.

- Jeg har efterhånden en del erfaring med annoncehajer, så jeg var på vagt, da jeg blev kontaktet af en salgskonsulent fra Fagregistret, der ville sælge mig en plads i registret. Først prøvede han det gamle kneb med at spørge, om vi ville fortsætte i registret? Hertil svarede jeg nej, da vi ikke tidligere har været registeret, fortæller Peter Amdrup.

- Jeg holdt ham hen med snak og søgte samtidig information om selskabet på nettet. Jeg fandt ud af, at flere personer fra Azir går igen i firmaet bag Fagregisteret. De holder også til på samme adresse, fortsætter han.

Peter Amdrup oplyser, at han konfronterede salgskonsulenten med oplysningerne, men at han afviste, at der var tale om den samme virksomhed - bare med nyt navn.

Afviser alle anklager

Hos Dansk Tele Support afviser direktør Lasse Mortensen, at der skulle være tale om det samme firma.

- Vi er et nystartet firma. Det er korrekt, at jeg har arbejdet for Azir, men det spiller ingen rolle, siger han.

Udover Lasse Mortensen er den tidligere direktør for Azir, Lasse Schou, bestyrelsesformand for Dansk Tele Support.

- Det er beklageligt, hvis en af vores kunder føler sig uretfærdigt behandlet, og jeg vil anbefale ham at tage kontakt til os, så vi kan få talt tingene igennem. Det er ikke udsædvanligt, at der kommer klager over virksomheden, da vi er på et marked for opslagsværker, hvor der er en del brodne kar, heriblandt annoncehajer, siger Lasse Mortensen.

Mange klager

Hos Håndværksrådet, der var med til at melde IT-support Danmark til politiet, kender man kun alt for godt til Fagregistret.

- Vi får dagligt op til 10 klager fra personer, der føler sig udsat for annoncehajer. Heriblandt er en del klager rettet mod Fagregistret, siger Frants Nielsen, juridisk konsulent hos Håndværksrådet.

- For mig at se fortsætter Fagregisteret blot aktiviteterne fra Azir. Samme tvivlsomme salgsmetoder og med mange af de samme personer, slutter han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere