Artikel top billede

Lørdagsmøde kan afgøre Telenors fremtid i Indien

I morgen deltager Indiens statsminister i et møde, der kan få betydning for Telenors fremtid i Indien. Telenor kan tabe 15 milliarder norske kroner på Indien-eventyret, hvis selskabet trækker sig ud.

Telenors Indien-indtog har udviklet sig til et sandt mareridt, efter at Indiens Højesteret for nylig inddrog 122 tele-licenser. Heraf sad Telenor på 21 via sin indiske joint venture-partner Uninor.

Indiens Højesteret besluttede i samme ombæring, at licenserne skal bortauktioneres.

Det er netop reglerne for, hvordan auktionen skal foregå, der skal diskuteres på mødet i morgen, hvor den indiske statsminister også deltager.

Udformningen af reglerne kan få afgørende betydning for Telenors skæbne i landet.

»Det værste er en åben auktion, hvor de etablerede leverandører deltager. Her vil priserne hurtigt blive presset op, og det vil gøre det meget svært for nye aktører som Telenor,« forklarede Telenors koncernchef Jon Baksaas ifølge Dagens Næringsliv.

Telenor har allerede nedskrevet 4,2 milliarder norske kroner på sine indiske aktiviteter efter den indiske Højesterets beslutning og har i alt bogført tab på 12,5 milliarder norske kroner på Indien-eventyret.

»Vi får et tab på omkring 15 milliarder (norske kroner red.) totalt, hvis vi går ud af Indien nu,« udtalte Telenors finansdirektør Richard Aa til Dagens Næringsliv for nogle dage siden.

Sagen om de nu annulerede licenser trækker tråde tilbage til en større indisk korruptionsskandale fra 2008, der resulterede i fyringen af den indiske teleminister Andimuthi Raja i 2010.

Mens han sad på posten, blev der uddelt telelicenser til forældede prismodeller, hvilket vakte mistanke om korruption. Telenors joint venture-partner Uninor (tidligere Unitech) havde købt licenserne, inden de to parter indledte et samarbejde i 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere