Artikel top billede

Her er vores glasklare fremtid

I en ny video viser Corning, hvordan vores touchscreen-baserede fremtid måske kommer til at se ud.

Gorilla Glass fra det amerikanske firma bruges allerede i mere end 500 millioner smartphones og andre mobile enheder - men det er kun begyndelsen. Corning har visioner om at det stærke og tynde glas fremover skal bruges til interaktive displays overalt i vores omgivelser. Den nye video "A Day Made of Glass 2" fra Corning viser hvordan denne fremtid måske kommer til at se ud.

Her er der vægge og vinduer med indbyggede digitale displays, små tablet-lignende enheder med 3D-projektioner, glas, der kan lukke sollys ind eller blokere efter behov, spejle, hvor du kan se billeder af dit tøj og vælge det rigtige outfit, gennemsigtige håndholdte computere og biler med computere i instrumentbrættet.

Corning viser også et eksempel på fremtidens skole, hvor tavlen selvfølgelig er erstattet med en stor skærm og hver elev sidder med sin egen personlige glas-computer.

Der er også koncepter, som minder om Microsofts Surface-computer, hvor objekter kan flyttes rundt på en flad digital bordplade.

Et andet eksempel viser tavlecomputere på et hospital, hvor vinduer kan trækkes frit mellem tablets, eller smides over på en stor skærm på væggen.

Hvis man skal tro Corning, så er fremtiden altså lavet af glas. Sjovt nok helt uden fedtpletter. Enten har man opfundet pletfri glas eller også bliver det en meget god forretning at sælge vinduesrens i denne skinnende rene fremtid.

I sidste måned viste Corning sit Gorilla Glass 2, som er 20 procent tyndere end forgængeren (tykkelsen er blot på 1 millimeter). Corning regner med en omsætning på næsten 4 mia. kr. med sit Gorilla Glass i det seneste regnskabsår - en tredobling i forhold til året før.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere