Fejl i hver tredje mobiltelefon

Skandinaviske elektronikkæder er trætte af fejlbehæftede mobiltelefoner og offentliggør nu tal, der viser, at der er fejl på en ud af tre mobiltelefoner, de langer over disken. Nokia topper listen.

Mobiltelefoner er for skrøbelige og fyldt med fejl. Det mener flere skandinaviske elektronikkæder, der beder mobilproducenterne om forbedre kvaliteten kraftigt, hvis kunderne skal blive tilfredse.

I Norge har de to store elektronikkæder Elkjøp og Expert lavet deres egen liste over alt det, mobiltelefoner ikke kan tåle.

Nogle mobiler kan eksempelvis ikke klare turen fra et koldt til et varmt rum uden at gå i stykker.

Informationschefen for Elkjøp, Scott Engebrigtsen, kalder mobiltelefoner for skrøbelig fin-elektronik pakket ind i plastic.

De mange fejl og den dårlige holdbarhed får de skandinaviske elektronikforhandlerne til at kræve, at mobilproducenterne tydeligt forklarer, hvad en mobiltelefon kan holde til, når de præsenterer modellen.

De er trætte af, at mobilkunder i hele Skandinavien vender tilbage til butikkerne med fejlbehæftede mobiltelefoner. Kunderne bliver sure, når de får at vide, at de desværre ikke kan få en ny telefon, fordi de har brugt den forkert.

Flest fejl på Nokia-telefoner

I Norge er der fejl på op mod hver tredje mobiltelefon, og det ser ud til, at situationen er den samme herhjemme.

- Vi oplever det samme i Danmark som i Norge, hvor der er en uhørt dårlig kvalitet på nogle mobiltelefoner, siger Jaan Ivar Semlitsch, direktør for Expert i Danmark, til Politiken søndag.

Ifølge Elkjøps og Experts liste skal man satse på mobiler fra Samsung og Panasonic, der har absolut færrest fejl. I den anden ende kommer Nokia ind på en klar sidsteplads.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere