30 millioner til forskning i mobilstråling

De danske politikerne vil bruge 30 millioner kroner på et nyt forskningsprogram, der skal afdække strålingsfaren fra master til mobiltelefoni, mobiltelefoner og andet teknisk udstyr. Mobilselskaberne er tilfredse.

Videnskabsminister Helge Sander (V) og Folketingets øvrige partier vil bruge 30 millioner kroner på et forskningsprogram, der skal afsløre, om strålingen fra master til mobiltelefoni, mobiltelefoner og andet teknisk udstyr skader helbredet.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på den debat, som en hollandsk forskningsrapport satte gang i.

Rapporten kunne læses sådan, at strålingen fra de nye master til 3G-telefoni skader helbredet og blandt andet forårsager kræft.

Videnskabsministeren har ved flere lejligheder manet til besindighed og slået fast, at Sundhedsstyrelsen og Videnskabsministeriet egne undersøgelser tidligere ikke har vist fare for helbredet ved mobilstråling.

Men nu skal det undersøges til bunds.

- Vi er enige om, at der skal forskes i stråler generelt, fordi der ikke er forskel på, om stråler kommer fra de gammeldags mobiltelefoner eller de nye, der er på vej, sagde Helge Sander til Politiken lørdag.

De 15 millioner af forskningskronerne kommer fra forskningsrådene, og resten skal findes i Videnskabsministeriets budgetter. Der er ikke sat frister på, hvor lang tid undersøgelsen må tage, skriver Politiken.

Det bliver op til en række eksperter at fastlægge, hvordan forskningsprogrammet i praksis skal udføres. Politikerne har dog udstukket nogle generelle retningslinjer. De ønsker særligt vægt på børn og unges mobilbrug, langtidseffekten samt den sundhedsmæssige riskio generelt.

Forskningsprogrammet kan bremse udbygningen af 3G-mobilnettet, da forskningsresultaterne har en relativ lang tidshorisont.

Den lange tidshorisont har fået Københavns Kommune til at iværksætte sin egen undersøgelse af strålingen fra 3G-antennen på Nyboder Skole i det centrale København. Kommunens økonomiforvaltning vil straks tage kontakt til et anerkendt og uvildigt firma for at få igangsat en måling af den eventuelle stråling på skolen, såvel i bygningerne som på friarealerne.

- Herudover vil vi undersøge, om der er alternative muligheder for opsætning af antennen, såfremt målingerne viser, at der er en for høj stråling på skolen eller dennes område, skriver økonomiforvaltningen ifølge Urban i et notat.

Selv om teleselskabernes brancheorganisationer kæmper for at hindre kommunerne i at blokere udbygningen af mobilnettene, kan selskaberne alligevel profitere, hvis debatten forsinker sendere til 3G-netværk.

- Fra et kommercielt synspunkt vil det ikke være et stort problem, hvis der opstår forsinkelser, siger Oranges danske direktør, Richard Moat, til Morgenavisen Jyllands-Posten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere