TDC pynter på sit 2011-regnskab med en smart manøvre, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Selskabet fremrykkede før nytår nemlig betalingsfristen for hundredetusindvis af kunder med fire dage.
Det var nok til, at deres betalinger faldt i 2011 og ikke i 2012, hvilket giver 2011-regnskabet en ganske pæn saltvands-indsprøjtning, skriver avisen.
"Fremrykningen gør, at pengstrømmen i 2011-regnskabet kommer til at se ekstraordinært god ud, fordi TDC i et eller andet omfang modtager betaling for fem kvartaler fra nogle af kunderne," siger Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank, til avisen.
I TDC afviser Anders Jensen, chef for TDC Privat, at der ligger spekulationer om at pynte på regnskabet bag fremrykningen af betalingsdatoen.
Han siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at fremrykningen er sket, fordi selskabet ønsker at sikre en hurtigere betaling, "fordi det giver et positivt resultat for TDC."
Det er et rent tilfælde, at fremrykningen flytter penge fra 2012 til 2011, siger han til avisen