Apple lancerer Itunes til Windows

I denne uge sender Apple Windows-versionen af den populære musiktjeneste Itunes på gaden. Men siden lanceringen af Mac-versionen er der blevet trængsel på markedet.

På torsdag løfter Apple sløret for den længe ventede Windows-version af musiktjenesten Itunes, som er blevet et populært redskab til at hente legal musik fra nettet for Mac-entusiaster. Det skriver online-nyhedstjenesten Cnet.

Itunes slog flere rekorder for antal downloads på en lovlig digital musiktjeneste, da den blev lanceret i sit oprindelige Mac-miljø som en integreret del af computerens afspilningssoftware.

Men siden er der kommet mange flere spillere på markedet med lignende koncepter og stærke partneraftaler, skriver Cnet.

Selskabet Musicmatch har lavet en tjeneste, som forventes at indgå i kommende produkter fra hardwaregiganten Dell.

Napster er genopstået som en lovlig musiktjeneste i en 2.0-version, og har indgået aftaler med den amerikanske hardwaredistributør Gateway.

Og på det europæiske marked har Microsoft forsøgt at vinde et forspring over ærkerivalen Apple ved at lancere sin musiktjeneste til medieafspilleren Windows Media Player.

Charles Wolf fra børsmæglerfirmaet Needham påpeger, at Apple næppe har lagt et guldæg, selv om der nu bliver adgang til mange flere brugere med den ny version.

- Med en profitmargin på under 10 cent (63 øre) per sang, repræsenterer musikbutikken ikke nogen større indtægtsmulighed for Apple, konstaterer analytikeren ifølge Cnet.

Til gengæld mener han, at Itunes kan være med til at booste salget af de håndholdt Ipod-computere.

Charles Wolf anslår, at Apple ville kunne erhverve sig en 20 procents markedsandel af markedet for lovlige downloads, hvilket han estimerer til at kunne udgøre cirka 15 procent af det, som i dag downloades ulovligt via fildelingstjenester som Kazaa.

Den bid af markedet, som de legale tjenester skal slås om, sætter han til en værdi på cirka 20 milliarder kroner årligt, skriver Cnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere