Netdesign slog TDC i Århus-kontrakt

Netværksselskabet Netdesign slog både TDC og KMD i konkurrencen om en ordre på 87 millioner kroner til et nyt bynet i Århus. Nettet giver både offentlige kontorer og private adgang til bredbånd og IP-telefoni.

Byrådet i Århus har givet sin endelige accept til, at der nu indgås kontrakt med det danske selskab Netdesign om udbygge og drive Århusnet, byens lokale IT-netværk, som forbinder offentlige institutioner og også skal give borgerne adgang til billige teleydelser.

Prisen har været en afgørende faktor i valget af Netdesign, påpeger direktør Jørgen Kragbøll, men han mener selv, at virksomheden også har andre dyder end at være billig.

- Kommunen har selv kaldt os en "spændstig" partner, fordi vi er fleksible og kan handle hurtigt, siger han.

Kontrakten, der blev udbudt i EU-licitation, har en værdi på 87 millioner kroner og skal løbe over otte år.

For den pris får det ny Århusnet op mod 2000 gange større kapacitet end hidtil, og der vil blive gravet lyslederkabler ned, der i første omgang forbinder 112 offentlige lokaliteter i byen. I løbet af kontraktperioden skal op mod 1500 lokaliteter kobles på.

Men dertil kommer muligheden for, at kommunen udnytter en række optioner i kontrakten, og for, at byens borgere og virksomheder også bliver kunder på ydelser som højhastighedsinternet, tv-abonnementer og IP-telefoni.

- Vi vil både gøre dette som udbydere og i samarbejde med andre. Hvad angår de private kunder, bliver det nok i samarbejde, siger Jørgen Kragbøll, som forklarer, at Netdesign nu skal lede efter partnere på indholdssiden.

Jørgen Kragbøll understreger dog, at Netdesigns aftale med Århus Kommune er rentabel for selskabet, uden at de øvrige indtjeningsmuligheder kommer på banen.

Han håber, at Århusnet ikke bliver den eneste forretning, hvor Netdesign slår TDC. Kommunen har gang i en separat licitiation for IP-telefoni.

- Det byder vi selvfølgelig også på, siger Jørgen Kragbøll.

Netdesign har 110 ansatte og fik sidste år et overskud på 26 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere