Fynsk ERP-selskab vil udfordre giganterne

Det lille softwarefirma SilentQ fra Assens-kanten på Fyn vil tage kampen op med de store ERP-producenters tilbud til små og mellemstore virksomheder. For 20.000 kroner plus licenser skal man kunne få total virksomhedsstyring.

Der er langt mellem virksomheds-domicilerne på de vestfynske marker, men 56-årige Bjørn Vest Hansen håber, at der om få år ligger en pænt stor softwarevirksomhed i landsbyen Sandager nær Assens.

Han investerede for to år siden sin fratrædelses-godtgørelse og sin opsparing i at starte op for sig selv.

Det skete, da virksomheden Interacoustics, hvor han havde fungeret først som ingeniør og siden som IT-chef, blev opkøbt af høreapparatsgiganten Oticon.

Han begyndte der som udviklingsingeniør af måle-teknologi til ørerne.

Senere påtog han sig opgaven med at sætte virksomhedens produktionsstyring i system fra ordreindgang til kunderespons - fra et udgangspunkt, hvor Interacoustics slet ingen computere havde.

Startede egen ERP-virksomhed

Da han efter opkøbet stod uden job, besluttede han sig for at bruge de erfaringer på at udvikle et virksomhedsstyringssystem, som er så let at bruge, at alle kan tage det til sig.

- Vores vision er, at et virksomhedsstyrings-system skal være lige så almindeligt og lige så let at bruge som et Office-program, og det må ikke koste en herregård, siger Bjørn Vest Hansen

Det projekt skulle efter Bjørn Vest Hansens mening være realiseret med databasesystemet CQ, som blev frigivet til salg i sommer til en engangspris på 19.200 kroner plus 3.000 kroner i licens per arbejdsstation.

Det omfattende program omfatter dokument-, indkøbs-, lager-, produktions-, opgave- og salgsordrestyring og også medarbejder-"indstempling" samt produktionstidsregistrering.

- Nu gælder det for os om at få folk til at indse, at det bedre kan betale sig at gøre tingene på den her måde i stedet for at have en masse forskellige filer liggende på forskellige computere, der tilsammen udgør produktions-informationen, siger han.

Indtil videre har et par virksomheder købt programmet og flere har kørt betatest, men har endnu ikke besluttet, om de vil investere.

Svært marked at indtage

Men uanset et godt brugerinterface og en fornuftig pris er ERP-markedet en barsk udfordring for en lille lokal spiller, vurderer ERP-analytiker Bo Lykkegaard fra analyseselskabet IDC.

- ERP-markedet er på vej imod en modning og imod øget standardisering. Det bliver sværere og sværere at trænge ind på, siger Bo Lykkegaard.

Han nævner Axapta og SAP Business One som et par vægtige konkurrenter.

Prisforskellen er heller ikke nok til at retfærdiggøre valget af en leverandør, hvis langsigtede overlevelse, man ikke kan være sikker på, mener Bo Lykkegaard.

Han vurderer, at små spillere med gode ideer er bedst tjent med at forsøge sig med overbygninger på de store producenters standardprodukter eller med stærkt specialiserede nicheprodukter til forskellige brancher.

Bjørn Vest Hansen tror nu stadigvæk på sin ide.

- Hvis mit firma går ned, har kunderne stadig produktet. Da databasen er en standard-database, kan informationerne altid hentes ud, siger han.

Samtidig mener han, at de store ERP-producenter længe har forsøgt at sælge til de mindre virksomheder uden held - blandt andet fordi priserne er for høje.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere