Dansk Microsoft-chef: Spar på sikkerheden

Investeringerne i sikkerhed kan overdrives, skriver sikkerhedschefen i den danske afdeling af Microsoft i en kronik i avisen Computerworld. Softwareselskabet er ellers under skarp beskydning for at udvikle usikre produkter, men sikkerhedschefen mener, at en kulturændring er vigtigere end teknologiske sikkerheds-landvindinger.

Samtidig med, at Microsofts egen software kommer under beskydning fra virusmagere og ormefabrikanter, går den danske sikkerhedschef for verdens største softwarefirma ud med en melding om, at man kan overdrive de tekniske sikkerhedsforanstaltninger.

-Det er kættersk at nævne det i en debat om IT-sikkerhed, men sikkerhed kan faktisk overdrives, skriver sikkerhedschef Martin Lundsgaard, Microsoft Danmark, i en kronik i dagens udgave af avisen Computerworld.

IT-chefen mener, at mange virksomheder har for stort fokus på de tekniske foranstaltninger omkring IT-sikkerheden, og ikke på de menneskelige rutiner og regler.

- Jeg har set talrige eksempler på virksomheder, der har alt det nyeste inden for virusscan og firewalls. De samme virksomheder savner imidlertid ofte klare sikkerhedsrutiner for medarbejderne, skriver Martin Lundsgaard i sit indlæg til avisen.

Regler for e-mail-brug, hjemmearbejdspladser, og intern kommunikation er mindst lige så vigtige, og der hjælper ingen tekniske løsninger, argumenterer Martin Lundsgaard.

Han mener samtidig, at de tekniske foranstaltninger kommer til at fylde for meget, fordi det ofte bliver IT-cheferne, der står alene med ansvaret for IT-sikkerheden.

Martin Lundsgaard peger på initiativet Open Security Information Association, en forening stiftet af en række virksomheder, hvis formål er at få uddannet sikkerhedsmedarbejdere bedre.

Men den viden, som sikkerhedsmedarbejderne får, skal videre ud i virksomheden, skriver han i avisen Computerworld.

Huller i Microsofts programmer, hovedsageligt styresystemet Windows, er årsag til langt de fleste angreb med vira og orme. Så sent som i går advarede danske eksperter i IT-sikkerhed om, at hackere meget snart vil udnytte et sikkerhedshul i Windows, som Microsoft endnu ikke har nogen rettelse til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere