Artikel top billede

Kinect til Windows kommer i februar

Men Windows-udgaven koster dobbelt så meget som Kinect til Xbox 360.

Den 1. februar kommer Kinect i en særlig Windows-version. Hardwaren er stort set den samme som kendes fra Xbox 360-udgaven - men prisen er en helt anden. Microsoft begrunder dette med, at forretningsmodellen er anderledes. Konsoludgaven finansieres delvist gennem spillene. Det er ikke tilfældet på pc'en, hvor Kinect Software Developer Kit (SDK) sammen med de nødvendige runtime-filer er ganske gratis.

Det nye Kinect til Windows koster 250 dollar i USA. Det skal sammenlignes med, at Xbox 360-udgaven kan købes for 120 dollar. Den europæiske pris kendes endnu ikke, men kommer formentlig til at ligge omkring 250 euro.

Microsoft vil også sælge en særlig pc-udgave til skoler, universiteter og andre uddannelses-institutioner, hvor prisen kun er 150 dollar.

I sin blog fortæller Microsoft at Windows-Kinect i første omgang bliver lanceret i 12 lande - Danmark er ikke med.

Softwarefirmaet lægger ikke skjul på, at man ser Kinect til Windows som et værktøj til seriøse applikationer - og ikke til spil. Der er da heller ikke annonceret Kinect-spil til Windows. De skal fortsat kun køre på Xbox 360.

Tidligere har Microsoft meldt ud, at udstyret er modificeret en smule. I forhold til den normale Kinect er kablet i den nye version noget kortere, så man slipper for kabelsalat under skrivebordet. Der er også en lille dongle, der skal gøre det lettere at bruge Kinect sammen med andre USB-enheder.

Men det vigtigste er nok en firmware-opdatering, som sørger for at kameraet kan se objekter helt ned til en afstand på 50 centimeter uden at tabe præcision. Det skulle også fungere helt ned til 40 centimeter, men så mister man en del af nøjagtigheden.

Den sædvanlige Xbox-version er optimeret til en afstand på 1,80 meter. Den såkaldte "Near Mode" i pc-udgaven skal åbne for helt nye pc-baserede applikationer. Typisk sidder man jo tættere ved computeren end ved fjernsynet.

Microsoft lover desuden at Kinect-kunderne får adgang til løbende opdateringer og support, så man kan altså forvente at kameraet over tid bliver endnu bedre. 

Hvis man bruger betaversionen af SDK'en kan man fortsat anvende Kinect til Xbox 360 med sine projekter. Microsoft har forlænget licensen for betaen frem til 2016. Men den færdige version af SDK'en kræver at man anvender Kinect til Windows.

På CES i Las Vegas kunne Microsoft fortælle at der nu er solgt 18 millioner eksemplarer af Kinect til Xbox 360. Halvdelen blev solgt i de første måneder efter lanceringen i november 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere