Artikel top billede

Danske virksomheder vil snart mangle it-folk

Danske virksomheder vil inden for nogle ganske få år løbe ind i massiv mangel på højtuddannede it-folk.

De danske virksomheder vil inden for nogle få år komme til at mangle tusindvis af it-folk, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det gælder uanset, om Danmark klarer sig godt eller skidt i fremtiden, mener Dansk Industri, der gerne vil have regeringen til at øge optaget på it-uddannelserne.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten ligger optaget på it-uddannelserne i forvejen rekordhøjt på 2.231 optagede studerende i år.

Men medmindre en langt højere procentdel af dem end normalt består uddannelserne, vil den danske it-branche komme til at mangle mindst 1.900 og i værste tilfælde langt flere kandidater om nogle år, skriver avisen.

"Vi er simpelthen nødt til at optage flere studerende eller få nogle flere højtuddannede udlændinge til Danmark," siger chefkonsulent i Itek, Henrik Valentin Jensen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Der arbejder omkring 90.000 danskere i it-branchen, hvor der især er vækst i efterspørgslen efter højtuddannede folk, ligesom det forventes, at mange vil gå på pension i de kommende år.

"Selv med en svag vækst kommer vi til at mangle folk. Det har været en problemstilling i flere år, for krisen har ikke taget trykket af behovet for højtuddannede," siger Henrik Valentin Jensen til avisen.

Videnskabsminister Morten Østergaard (R) siger til avisen, at han gerne vil oprette 1.000 ekstra studiepladser i løbet af de kommende 10 år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere